European Energy præsenterer flot årsregnskab

Danske European Energy har haft et flot 2019, hvor man har nydt fordel af den stigende CO2-bevidsthed i samfundet. 
2. MAR 2020 11.52

Danske European Energy kan præsentere et flot 2019-regnskab, hvor koncernenens EBITDA var 330,5 mio. kr., mens resultat før skat lød på 279 mio. kr. Begge resultater var klare fremskridt i forhold til året før, hvor henholdvis EBITDA var på 250,7 mio. kr. i 2018, mens resultatet før skat var på 193,7 mio. kr. Det oplyser European Energy i en pressemeddelelse. 

- Vi er meget tilfredse med året. Vores forretning er vokset på alle parametre. Vores aktiviteter understøttes af den stigende bevidsthed i samfundet om, at den mest effektive måde at reducere CO2-udslip i atmosfæren er ved at udskifte fossil energiproduktion med vedvarende energi, siger Knud Erik Andersen, administrerende direktør i European Energy. 

- Sol- og vindkraft er det billigste, mest skalerbare og de hurtigste energianlæg at opføre. Men sol og vinds andel af den globale energiproduktion er mindre end 5%, så hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne, er der behov at øge den grønne andel af energiproduktionen betydeligt. Derfor er vi sikre på, at den viden og ekspertise som European Energy har, vil være meget efterspurgt i de kommende generationer, siger han. 

2019-resultatet understreger virksomhedens omstilling fra udelukkende at være en udvikler af vedvarende energiprojekter til at være både udvikler og uafhængig strømproducent.

2019 var således første gang, at indtægterne fra strømsalg var højere end indtægterne fra salg af energianlæg. European Energy egne anlæg producerede 458,2 GWt i 2019, en stigning fra 327,5 GWt i 2018. 

- Omstillingen har medført, at indtægter, der gentager sig, flyder ind i vores forretning. På samme tid har vi øget indtægterne fra salg af energianlæg. Vi ser det som en naturlig vækst og en del af vores forretnings modningsproces. I fremtiden forventer vi en sund balance mellem el-salg og salg af energianlæg, selvfølgelig med lidt variation fra år til år, siger Knud Erik Andersen.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt