Energinet tager første spadestik til Viking Link-omformerstation

KORT NYT13. AUG 2020 13.06

Energinet har taget første spadestik til den kommende omformerstation til Viking Link i Revsing ved Vejle. Omformerstationen kommer til at være en del af elforbindelsen Viking Link, der skal forbinde Danmark og Storbritannien. 

Med den kommende forbindelse kan man bedre udnytte vind- og solenergi ved at flytte rundt på energien mellem Danmark og Storbritannien, hvis der skulle være overskydende energi. 

- For at nå i mål med den grønne omstilling, kræver det, at vi spiller på alle tangenter. Der skal selvfølgelig produceres mere grøn energi, men det er lige så vigtigt, at vi kan transportere den hen til de steder, hvor den kan bruges. Med en udlandsforbindelse som Viking Link kan vi eksportere sol- og vindenergi, når der er overskud og importere grøn energi på de dage, hvor der eksempelvis er vindstille, sagde formand for Energinets bestyrelse, Lars Barfoed.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job