En person er bekræftet død med coronavirus i den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut mandag. I alt er 598 personer nu døde efter at være bekræftet smittet med coronavirus i Danmark. Tallene er blevet offentliggjort på politi.dk.
Der er 24 nye bekræftede smittetilfælde i den seneste opgørelse. I alt er 12.217 danskere således blevet bekræftet smittet under coronakrisen.
Antallet af personer, der er indlagt med coronavirus, er steget med tre personer til 58. Antallet af indlagte på intensiv er faldet med en til ti. Ligeledes er antallet af indlagte, der er lagt i respirator, faldet med en til fire.
Ritzau