dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dropper hvide kantstriber

Faaborg-Midtfyns Kommune vil spare halv million på vejmarkeringer
KORT NYT
16. OKT 2009 7.28

FAABORG-MIDTFYN: Faaborg-Midtfyn Kommunes vejafdeling har gennemgået samtlige veje, og anslår, at der kan spares godt 500.000 kroner på vejmarkeringerne. Det er primært striberne i siden af vejene, der forsvinder, men enkelte steder må de hvide midterstriber også vige for den sorte asfalt, skriver Fyens Stiftstidende.

Besparelserne er et resultat af, at kommunen i 2007 overtog vedligeholdelsen af en række veje, der tidligere hørte under Fyns Amt.

Det sidste års tid har vejafdelingen derfor gennemgået og klassificeret alle kommunens veje for at finde ud af, hvor der kan spares, og på nuværende tidspunkt anslås, at der kan spares 500.000 kroner i alt.

Til næste år bliver vedligeholdelsen af det kommunale vejnet udbudt i licitation. Firmaet der vinder budrunden, bliver så pålagt at overholde de slækkede krav til vejmarkering, som vejafdelingen har fundet frem til.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dropper-hvide-kantstriber

GDPR