Den globale udledning af CO<sub>2</sub> forblev uændret i 2019
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Den globale udledning af CO2 forblev uændret i 2019

Trods forventninger om en stigning, forblev udledning af CO2 på et stabilt niveau, viser tal fra International Energy Agency. Udledningen faldt mest i EU og USA.
19. FEB 2020 9.18

Den samlede mængde af udledt CO2 er ikke steget i 2019. Og det er glædeligt, da International Energy Agency (IEA) havde forventet en lille stigning i takt med at den international økonomi voksede 2,9 pct. i samme periode. Det viser en ny rapport fra netop IEA. 

Den samlede CO2-udledning forblev derved på 33 gigatons i 2019, efter den ellers er steget stabilt de forrige år. IEA tilskriver stagneringen til den voksende rolle, som bæredygtige energikilder spiller.   

Det er dog ikke nok, at CO2-udledningen ikke vokser - nu skal det gå gå den anden vej: 

- Vi skal nu arbejde hårdt for at sikre, at 2019 vil være året, hvor CO2-udledningen toppede, og ikke bare som en pause i væksten, siger Fatih Birol, direktør i IEA. 

Det er dog ikke i hele verdenen, at CO2-udledningen blot bremsede op. EU begrænsede sin CO2-udledning med 5 pct. i 2019 og dermed udledte 160 mio. tons CO2 mindre end i 2018. I USA mindskede man sit udslip med 140 mio. tons. CO2, hvilket gav en reduktion på 2,9 pct. Også Japan mindskede sin udledning med 45 mio. tons CO2, svarende til godt 4 pct. af sin samlede udledning.

Omvendt steg CO2-udledning i resten af verdenen, hvor Asien stod for 80 pct. af den samlede stigning i CO2-udledning i 2019.

Nedenstående graf viser CO2-udledningen siden 1990. 'Advanced economies' består af Australien, Canada, Chile, EU, Island, Israel, Japan, Sydkorea, Mexico, Norge, New Zealand, Shweiz, Tyrkiet og USA.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt