Danske Rederier hilser hjælpepakke velkommen

Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen er glad og stolt over Folketingets hjælpepakke til erhvervslivet.
20. MAR 2020 8.07
TEMA: Corona

Tidligere i denne uge kunne et enigt Folketing annoncere, at man havde flere hjælpepakker klar til studerende, offentlig ansatte og virksomheder.

Hjælpepakken varmer hos Danske Rederier, hvor særligt færgerne er ramt. 

- Jeg bliver glad og stolt, når jeg ser et samlet folketing stå bag erhvervslivet og holde hånden under både små som store virksomheder, som vi ser i dagens aftale, hvor det er kompensation for faste udgifter. Det er i høj grad også relevant for rederierne, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

Coronavirusset havde allerede i denne uge sit første færge-offer, da færgeruten mellem Frederikshavn og Oslo først lukkede midlertidigt for nogle dage siden, men den kommer ikke til at åbne igen, når coronaepidemien er ovre, oplyser Stena Line. Rederiet vurderer, at sommersæsonen i år er tabt grundet coronavirusset. Rederiet tør ikke vente på næste års sæson, og derfor lukker ruten.

- Mange virksomheder har med et har fået fjernet deres eksistensgrundlag som følge af den helt ekstraordinære situation, vi står i med coronavirus, og derfor er det afgørende med den brede politiske opbakning, som vi heldigvis ser nu, siger Anne H. Steffensen.

- Vi er i dialog med myndighederne for at få afklaret, hvilke udgifter der regnes med som faste og dermed kan omfattes af ordningen, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt