Dansk Energi: Hellere tilskud end afgifter

Lars Aagaard fra Dansk Energi håber, at folketinget snart vil forvandle klimaambitionerne til en klimaplan, hvor han foretrækker gulerod fremfor pisk.
18. JUN 2020 15.42

På grund af coronakrisen måtte Dansk Energi aflyse sit årlige topmøde, som i stedet blev erstattet af et streamet webinar med en opdatering for, hvordan status var et år efter 'klimavalget'. 

Lars Aagaard, administrerende dirketør hos Dansk Energi, fortalte, at han på sin vis var skuffet på klimaets vegne, da han mente, at det var gået for langsomt med klimaforhandlingerne. 

Coronakrisen har selvsagt gjort processen mere kompliceret, men Lars Aagaard er glad for at se, at det var klimaet, som var det første større, ikke-corona relaterede emne, der kom på dagsorden. 

- Det skal regeringen have ros for, siger Lars Aagaard, der kalder regerings udspil for 'rimelig ambitiøst'. 

Der er dog fortsat brug for meget mere. 

- Det regeringen er kommet med er ligesom en prolog i Tour de France. Der er stadig masser af etaper tilbage, før vi når til 70 pct.-reduktionsmålet og Paris, siger Lars Aagaard.

Tilskudsordninger fremfor straf 

Når klimahandlingsplanen skal foldes ud, opfordrer Lars Aagaard regeringen til at bruge gulerod fremfor pisk, når det kommer til sætte gang i den grønne omstilling. Guleroden kan eksempelvis finansieres ved at hæve indkomstskatten, foreslår Lars Aagaard. 

Dermed kan man sikre, at CO2-afgiter ikke rammer skævt og uhensigtsmæssigt. Det er ikke fordi, at Dansk Energi selv ikke kunne leve med afgifterne, men Lars Aagaard er bekymret for at afgifterne vil ramme medlemmerne, hvor en afgift vil særligt ramme den tunge industri.

Han mener ikke, at der er model for CO2-afgifter, som er klar. 

- Der mangler stadig at blive gjort noget tænkearbejde, og at der skal findes nogle løsninger for, hvordan sådan nogle afgifter eventuelt kan sættes sammen. Der er stadig et stort spørgsmål om, hvordan CO2-afgifter skal kunne se ud, siger han. 

Lars Aagaard håber derfor, at regeringen og folketinget snart vil forvandle klimaamitionerne og ønskerne til klarhed og strategier, så man så snarest kan komme igang med at at planlægge og forberede sig. 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev