CO<sub>2</sub>-kvotepriserne stiger igen
CO2-kvotepriserne stiger igen, efter at kvotepriserne ellers styrtdykkede under coronakrisen.
Foto: BP Images

CO2-kvotepriserne stiger igen

Prisen på CO2-kvoter styrtdykkede sammen med oliepriserne i marts, men nærmer sig nu igen niveauet fra før coronakrisen. Dermed bliver det igen dyrere at udlede CO2.
10. JUN 2020 11.36

Mens oliepriserne raslede ned under coronakrisen, fulgte prisen for CO2-kvoter samme tendens. Det samme gør sig nu gældende, når oliepriserne er på vej op. Dermed bliver det igen dyrere at udlede CO2.

I marts faldte kvoteprisen til 15,24 euro, da den var lavest. Ved indgangen til marts lå kvoteprisen på 23,5 euro, og prisen var altså faldet med godt en tredjedel.

Da kvotepriserne faldte, vagte det bekymring hos Dansk Energi, da kvoterene ellers har været et effektivt middel til mindske CO2-udledning. 

– Det er et tilbageslag for den grønne omstilling, når det bliver billigere at udlede CO2. Billigere kvoter gør det sværere for vindmøller og solceller at presse kul ud af Europas kraftværker og udskyder det punkt, hvor de grønne energiprojekter kommer af sig selv uden støtte, udtalte afdelingschef ved Dansk Energi Kamilla Thingvad dengang.

Nu er prisen dog været opadgående gennem maj, hvor den nu er tilbage i 22,42 euro i skrivende stund. Tidligere advarede analysevirksomheden IHS Markit, at kvotepriserne kunne fortsætte med at falde helt ned omkring 12-13 euro i løbet af 2020.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt