British Petroleum nedjustere forventningerne til oliepriserne og dermed sine aktiver med op mod 115 mia. kr.
Foto: BP Images

BP nedskriver aktiver for op mod 115 mia. kr.

British Petroleum nedjustere olieprisen for de kommende 30 år og nedskriver dermed sine aktiver markant.
16. JUN 2020 10.46
TEMA: Corona

British Petroleum (BP) fortsætter sin kamp i coronakrisen, hvor man nu vil nedskrive aktiver for op mod 115 mia. kr., efter at man har opdateret sin langsigtede prognose for oliepriser og efterspørgelse, skriver The Guardian

BP har nedskrevet den langsigtede oliepris til 55 dollars per tønde olie i gennemsnit for de kommende 30 år. Tidligere har BP regnet med en pris på 70 dollar per tønde olie i gemmensnit. 

Tidligere har BP været det olieselskab, der har havde regnet med den højeste pris, men med justeringen er BP nu det selskab, der har budgeteret med den laveste pris, skriver Offshore Engineer

Derudover har BP også budgeteret med dobbelt så høje CO2-kvotepriser, skriver Bloomberg

BP lancerede i februar planer for at blive klimaneutral i 2050, og efter at coronakrisen har ramt oliebranchen hårdt, har det blot været endnu mere nødvendigt for selskabet at evaluere aktiver og virksomhed. 

I sidste uge kom det frem, at BP har planer om at afskedige op mod 10.000 ansatte i løbet af 2020 for at reducere sine udgifter. 

esl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job