99 repræsentativt udvalgte danskere skal de næste to år hjælpe med at finde løsninger på klimaudfordringerne og fremlægge sine konklusioner for regeringen og for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Borgerting skal rådgive klimaministeren

Danmarks første borgerting bestående af 99 repræsentativt udvalgte danskere skal de næste to år hjælpe med at finde løsninger på klimaudfordringerne.
29. JUN 2020 8.26

En repræsentativ gruppe af helt almindelige danskere skal de næste to år diskutere dilemmaer og løsninger forbundet med klimaudfordringerne. Og så skal de kvalificere den klimapolitiske debat ved at rådgive regeringen og Folketinget.

Det er formålet med Danmarks første borgerting, der blev vedtaget som en del af klimaloven tilbage i december. Lørdag har klimaminister Dan Jørgensen (S) fremlagt rammerne for borgertinget.

- Det er utroligt sundt, at os, der træffer beslutninger på Christiansborg, får andre perspektiver end dem, vi lige er vant til, sagde han til Information.

- Vi er vant til at lytte til eksperter og erhvervsliv, men der er rigtig gode erfaringer med borgerting fra andre lande.

Borgertinget skal bestå af repræsentativt udvalgte 99 borgere. De får til opgave at diskutere 'borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne'.

Det har været et centralt spørgsmål, i hvilken grad regeringen og Folketinget skal forpligtes til at følge anbefalingerne fra borgertinget.

I nogle andre lande har man borgerting, som er rent rådgivende, mens man i Irland lægger borgertingets anbefalinger direkte ud til folkeafstemning og behandling i parlamentet.

Men sådan bliver det ikke i Danmark. I stedet skal borgertinget fremlægge sine konklusioner for regeringen og for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Folketinget skal herefter diskutere og lave en beretning på baggrund af anbefalingerne, mens klimaministeren 'kan' give en skriftlig og offentlig tilbagemelding.

Nyskabende, men ikke forpligtende mandat

Den danske model for et borgerting virker 'lidt svag' og risikerer at skade formålet med borgertinget. Det mener lektor Anders Blok, medstifter af det forskerdrevne initiativ Klima- og Omstillingsrådet, der har arbejdet for oprettelsen af et klimaborgerting.

- Helt overordnet er det positivt, at vi får et klimaborgerting, som er en af de nyskabende elementer i klimaloven, siger han til Ritzau.

- Men i forhold til spørgsmålet om, hvilket mandat borgertinget skal udstyres med, er det blevet noget mindre forpligtende og stærkt end det, man eksempelvis har stor succes med i Irland. På det punkt ser det lidt skuffende ud.

Ifølge Anders Blok er der internationalt gode erfaringer med, at et udvalg af borgere kan komme frem til kvalificerede løsningsforslag til klimadebatten - og på en måde, der er renset for partipolitik.

- Jeg tror stadig på, at det vil kunne spille en rolle i den større offentlige diskussion. Det bliver jo en ny stemme, som kommer til at tale om de her problemstillinger på en anden måde, end vi er vant til, siger han.

- Men jeg håber også, at de bliver en faktor, som politikerne løbende vil forholde sig til.

Dan Jørgensen understreger over for Information, at han vil forholde sig til anbefalingerne.

- Det er klart, at vi er ikke juridisk forpligtet til at følge nogle anbefalinger. Men jeg tror og håber da på, at der vil komme anbefalinger, som måske kan finde vej til lovgivning i Folketinget.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job