Bølgeanlægget Tordenskiold er sendt til havs og til test

Nordjysk bølgeanlæg er sendt ud i sin anden testperiode ved Hirsholmene, hvor det forhåbentlig kan give vigtig data til udviklingen af fremtidens bæredygtige energi.
18. FEB 2020 8.38

Bølgeanlægget Tordenskiold er i weekenden slæbt ud af Frederikshavn, hvor anlægget nu skal teste mulighederne i bølgeenergi ud for Hirsholmene. Det skriver blandt andre Nordjyske.  

Bølgeanlægget har tidligere været i test og bragt værdifuld data hjem i havn, hvilket man håber den kan gøre endnu engang. Der er nemlig store muligheder i at udvikle teknologien, selvom den langt fra er ny, da man endnu ikke er nået frem til en fælles måde at bruge havbølgeenergien. 

- Inden for bølgeenergi har der ikke udkrystalliseret sig én unik måde at udnytte energien på som inden for vindmøller. Man venter stadig på et kommercielt gennembrud for en bestemt udformning. Så der er stadig relativt frit slag på alle hylder, har Jens Peter Kofoed, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i bølgeenergi, udtalt til dagbladet Information.

Det er firmaet Crestwig, som har udviklet anlægget, der nu skal i sin anden testperiode. Anlægget skaber strøm, når det bliver suget ned mellem bølgerne. 

- Der er mange flere kræfter i suget, end der er i skubbet, og derfor er det mange flere kræfter, vi kan trække ud, siger direktør i Crestwig Ruth Bloom til TV2 Nord

Håbet er, at Crestwig i fremtiden vil kunne lave anlæg, der er dobbelt så store som Tordenskiold, der måler 7,5 gange 30 meter. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt