Blæsende vejr giver ti pct. mere vindenergi

Danmark har 9,9 pct. mere vindenergi i år end sidste år efter gunstige vindforhold. For at vi kan udnytte den voksende vindenergi, er det dog nødvendigt med en elektrificering af Danmark.
9. SEP 2020 8.42

De danske vindmøller har haft mere travlt, end sidste år, viser nye tal fra Klimaministeriet. Således har Danmark haft 9,9 pct. mere vindenergi indtil nu i 2020, end sidste år i samme periode. 

Horns Rev 3's 49 havvindmøller (400 MW) blev officielt indviet i august sidste år, men var allerede opstillet tilbage i januar. Derfor sker stigningen i vindenergi med et lignende antal vindmøller, men med mere gunstige forhold. 

Det er dog ikke nok, at der er mere energi i vindmøllerne, påpeger Jan Hylleberg, administrerende direktør for Wind Denmark. 

'God nyhed, men først en fantastisk god nyhed den dag elektrificeringen af Danmark så også stiger! Der er vi desværre ikke, eller slet ikke!' skriver Jan Hylleberg i et tweet, hvor han også kommer med en opfordring til politikerne:

'Hvornår sætter I gang i elektrificeringen. Pt sker [der] stort set intet - og det i et år, hvor el aldrig har været billigere!!'

Vindenergi dækker i dag godt 50 pct. af danskernes elforbrug, men der er forsat lang vej til en generel elektrificering af Danmark, hvor kun 1,1 pct. af fjernvarmen er elektrificeret, mens det er endnu mindre af transportsektoren, der er elektrificeret i dag.  

esl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev