Bestyrelse, ledelse og ansatte går ned i løn hos Esvagt
Esvagt servicerer både vindmølle- og offshorebranchen med deres flåde.
Foto: Esvagt A/S

Bestyrelse, ledelse og ansatte går ned i løn hos Esvagt

Offshorerederiet Esvagt reducerer deres udgifter, mens bestyrelse og direktion går ned i løn. Ansatte vil blive tilbudt frivillig lønreduktion.
12. MAJ 2020 11.17
TEMA: Corona

Offshorerederiet Esvagt fra Esbjerg har som følge af coronakrisen sat sig for at reducere selskabets udgifter. Det betyder blandt andet effektiviseringer, udskydelse af investeringer og lønnedgang, oplyser Esvagt på sin hjemmeside. 

Lønnedgangen bliver gennemført i en række trin. Således går bestyrelsen og direktionen 15 pct. ned i løn, mens den øvrige ledelse i selskabet går ti pct. ned. Rederiets ansatte på land er blevet tilbudt en frivillig nedgang på fem pct. 

- Vi er nødt til at afbalancere vores ansvar mellem at beholde vores ansatte og samtidig sikre firmaets fortsatte arbejde. Vi ønsker ikke at sende folk hjem, og vi kan heller ikke, fordi vi har et ansvar som underleverandør af den samfundskritiske energiinfrastruktur, udtaler administrerende direktør hos Esvagt Peter Lytzen. 

- Derfor er vi nødt til at finde alternativer, og vi er taknemmelige for den støtte og opbakning, vi har fået fra de ansatte, ledelse og bestyrelsen, siger han videre.

Lønnedgangen vil gælde året ud. Sammen med udskydelse af en række investeringer og nedlukningen af en række skibe betyder det, at Esvagt har nok likviditet til at klare sig gennem krisen. Derudover vil man gå i dialog med en række underleverandører om situationen for at sikre, at man tilpasser sig situationen. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt