DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Beredskabschef til Vejle Brandvæsen hentet hos Falck

KORT NYT22. MAR 2021 15.19

VEJLE: Falck kommer til at levere beredskabschefen for det kommende Vejle Brandvæsen. Til jobbet har Vejle Kommune ansat brandchef Thomas Dietz, der har været driftsansvarlig for Falcks brandvæsener i Jylland og på Fyn med blandt andet 97 brandstationer og et uddannelsescenter.

Thomas Dietz har blandt andet haft ansvaret for en turnaround af alle Falcks samlede brandforretninger i Danmark. Blandt de vigtigste resultater er skabelsen af én samlet brandledelse og ét driftsområde i Vest med fælles kultur og værdigrundlag og sammenlægning af to brandvagtscentraler til én brandvagtscentral i Aalborg.

Den nye beredskabschef er 51 år, har arbejdet i Falck i 28 år og har siden 1999 været ansat i en række chefjob. Han er oprindelig uddannet brandmand, og har siden taget lederuddannelse og videreuddannet sig, blandt andet med en diplomuddannelse i ledelse. Med sig bringer han desuden et stort netværk inden for Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet og politiet. Vejle Brandvæsen skal være driftsklar fra næste årsskifte.

mk