Ambulance med patient blev beskudt med fyrværkeri

KORT NYT17. DEC 2021 6.28

HERNING: En kørende ambulance er torsdag aften blevet beskudt med fyrværkeri fra en overhalende bil i Herning. Ingen kom noget til, men politiet betegner hændelsen som uanstændig. Ambulancen kørte med en patient til Regionshospitalet. Fra en overhalende VW Golf blev der fra et sidevindue pludseligt affyret kraftigt fyrværkeri mod ambulancens frontrude. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- Chaufføren blev meget forskrækket. Pludselig eksploderede det hele jo foran ham, siger vagtchefen hos politiet om episoden.

"Uanstændig opførsel," lyder det i første omgang i et tweet fra politiet. Muligvis kan der være tale om en overtrædelse af straffeloven. Ifølge en bestemmelse straffes den, som i grov kådhed udsætter andre for nærliggende fare.

Ritzau