AARHUS: Ejeren får ikke lov til at nedrive en firlænget bindingsværksgård fra 1827, for Aarhus Kommune har nedlagt et såkaldt §14-forbud mod nedrivning, oplyser Aarhus Stiftstidende. Stuehuset er registreret med høj bevaringsværdi – 3 i Save-registeret – mens de øvrige længer er registreret med den betydeligt lavere bevaringsværdi 5.
- Vi er blevet lidt strammere, end vi har været tidligere i forhold til at tillade, at bevaringsværdige bygninger bliver revet ned, siger rådmand for Teknik & Miljø, Nicolaj Bang (K), som ikke afviser, at kommunen ender med at købe ejendommen. §14-forbuddet giver kommunen et år til at vurdere, om den vil lave en bevarende lokalplan for gården.
Mens ejeren selv kalder gårdens tilstand sørgelig, lyder konklusionen fra Foreningen for Bykultur i Aarhus: "Man kan jo undre sig over, at en så intakt og ikke specielt forfalden firlænget bindingsværksgård skal rives ned. Den er jo et fint eksempel på landlig kulturhistorie", mens Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at gården absolut hører til de allerbedst bevarede gårdanlæg i hele kommunen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.