Aarhus Havn installerer landstrøm

Efter langvarigt pres anlægger Aarhus Havn og Molslinjen nu et landstrømsanlæg til de mange krydstogsskibe, der hvert år anløber havnen.
30. JAN 2020 9.40

Når Molslinjen hver dag lægger til kaj på Aarhus Havn, så holder de motorerne kørende, inden de igen sejler ud. Molslinjen og Aarhus Havn har nemlig i fællesskab investeret en del millioner i et anlæg til landstrøm til hurtigfærgerne.

Det oplyser Molslinjen til TV2 Østjylland.

- Havnen i Aarhus har alle de fordele, den har, så når man begynder forfra med at bygge et nyt stde op, så giver det mening at tage de klimagevinster, som der kan være, siger Jesper Maack, kommunikationschef hos Molslinjen, til TV2 Østjylland.

Det betyder, at når Molslinjens hurtigfærger på Kattegat til oktober flytter hele sin operation til den nye færgeterminal, vil færgerne kunne tanke strøm fra et helt nyt landstrømsanlæg på havnekajen.

- Man kan jo ikke gøre noget for klimaet, når man ligger til og fra, men når først færgen er i drift, så er det ikke meget af energi, der bliver brugt til at producere selve strømmen. Landstrøm betyder, at når færgen ligger til kaj, så kan man slutte den dertil, siger Jesper Maack.

Han ser landstrømsanlægget som en lille landvinding til gavn for miljøet, og mener, at det vil kunne spare op mod 1.400 ton CO2 årligt. En start på havnens store planer om at være helt grøn inden år 2030.

- Det er jo ikke det, der redder universet, men det er – som man kan se i hele Danmark og verden - så er der jo mange, der tager mange små skridt, og hvis man lægger dem sammen, bliver det store skridt, siger Jesper Maack.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvad selve landstrømsanlægget kommer til at koste.

Til stilleliggende færger
Også Aarhus Havn ser frem til et mere miljørigtigt samarbejde med Molslinjen.

- Det er jo en del af vores strategi, at vi vil bæredygtighed, og det her er en oplagt mulighed til at bruge den eksisterende infrastruktur og til at tage den markante andel af anløb, vi har, til at de kan slukke for motorerne, siger Aarhus Havns kundechef Nicolai Krøyer til TV2 Østjylland.

Landstrømsanlægget skal først og fremmest bruges til de færger, som ligger stille og har behov for strøm til vedligehold, rengøring, computere og øvrig teknik. Med andre ord kan de færger, som ankommer til Aarhus, bliver tømt for biler, får nye ombord, manøvrer rundt og afgår igen ikke bruge landstrømsanlægget, og det er netop her, at der bruges meget diesel og udledningen dermed er størst. 

Der har længe været pres på Aarhus Havn for at få etableret et landstrømsanlæg. Allerede tilbage i august sidste år besluttede et flertal i Aarhus byråd at lægge yderligere pres på havnen.

- Vi har nu som byråd sendt et klart signal om, at vi ønsker et landstrømsanlæg, sagde Gert Bjerregaard (V), der er byrådsmedlem i Aarhus Kommune og bestyrelsesmedlem i Aarhus Havn, til TV2 Østjylland i august.

Og det er netop det pres, Aarhus Havn og Molslinjen nu efterkommer ved at etablere et landstrømsanlæg. Normalt bruger færgerne brændstofdrevne generatorer til at holde systemer kørende, når færgerne ligger stille – men fra efteråret gøres det altså helt stille og uden emissioner.

Tilbage i juni lancerede Aarhus Havn en ambitiøs målsætning for, at de til 2030 vil være CO2-neutrale. og Allerede fra 2024 er håbet at være den mest bæredygtige havn i Østersø-regionen.

For at nå det første mål er der afsat 2,5 mio. kr. i budgettet hvert år frem mod 2024 i stedet for at bruge 42 mio. kr. på kort tid. Alle pengene skal bruges til at målrette arbejdet mod at blive en miljøvenlig havn.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt