Centerleder bliver direktør for fælleskommunal FGU

KORT NYT27. DEC 2018 8.37

Det bliver den 55-årige Søren Elnebo Lau, som skal stå i spidsen for den nye FGU-institution i Høje-Taastrup, Greve, Lejre, Roskilde og Solrød Kommuner, der åbner efter sommerferien næste år.

Søren Elnebo Lau har mere end 20 års erfaring fra både produktionsskoler og erhvervsskoler og kommer fra en stilling som centerleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning Center Syd i Hvidovre, Brøndby og Ishøj, hvor han har været ansat de seneste tre år. Han tiltræder stillingen den 1. januar 2019. Han har tidligere været blandt andet uddannelseschef ved Erhvervsakademiet Nordsjælland samt afdelingsleder i SOSU Vestsjælland.

Det var ifølge de fem ejerkommuner et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Søren Elnebo Lau, som var én blandt 14 ansøgere til stillingen. Han har blandt andet en master i ledelse fra DPU, Århus Universitet samt CBS og en diplomuddannelse i ledelse.

thb

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt