Hovedstaden afsætter 1,5 millioner til psykiske lidelser

KORT NYT17. DEC 2018 9.30

HOVEDSTADEN: 1,5 mio. kr. skal årligt skabe bedre sammenhæng på psykiatriområdet i Region Hovedstaden, oplyser regionen. Pengene skal sættes i en pulje, som frivillige foreninger, interesseorganisationer og kommuner kan søge. Puljen skal skabe en mere sammenhængende psykiatri på tværs af sektorer og skabe god dialog mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner og civilsamfund, lyder det.

Pengene skal fx bruges til projekter, der forebygger indlæggelse og genindlæggelse eller tiltag, der kan fremme patienternes proces med at komme sig over sygdommen. Pengene kan også bruges til at fremme social inklusion, inddragelse af pårørende og livskvaliteten hos mennesker med psykiske lidelser.

- Vi lægger ud med en pulje på 1,5 mio. kr., så vi kan gøre os nogle erfaringer og se, hvilken værdi det giver for de mennesker, som bliver inddraget i projekterne. Det er klart, at vi forventer gode resultater – og hvis de kommer, så er vi klar til at finde endnu flere penge i de kommende år, siger formand for psykiatri- og sundhedsudvalget Susanne Due Kristensen (S).

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt