Aalborg godkender Vattenfall-møllepark

KORT NYT11. DEC 2018 12.39

AALBORG / VESTHIMMERLAND: Den ene af to nødvendige kommunale godkendelser til Vattenfall af en stor vindmøllepark - Nørrekær Enge - på grænsen mellem Aalborg og Vesthimmerland kommuner er nu på plads, fremgår det af Aalborgs byrådsreferat. Der bliver på Aalborg-siden tale om 16 vindmøller af en højde på 150 meter på fire parallelle rækker.

Den nye møllepark kommer til at erstatte den nuværende park, der blev opstillet i 2009 - med syv møller på Vesthimmerland-siden og seks på Aalborg-siden. 20 nye høje møller på Vesthimmerland-siden skal på byrådets dagsorden i denne uge.

Det fremgår blandt andet af sagsfremstillingen, at de to kommuner begge vil pointere, at der kun kan blive tale om møllefirmaets eget logo på mølletoppene for ikke at komme i karambolage med regler for reklame i det åbne land.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt