Svar på spørgsmål om udligning giver intet fingerpeg om reform

Folketingets Landdistriktsudvalg fik lige så lidt ud af en håndfuld udvalgsspørgsmål som af samråd med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)
20. FEB 2018 15.13

FOLKETINGET: Hvis Folketingets Landdistriktsudvalg havde håbet at få et fingerpeg om indholdet af en udligningsreform ud af en håndfuld spørgsmål til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) om hovedstadsudligningen, så blev resultatet lige så magert, som da samme udvalg i januar havde samme minister i samråd om landsudligningen.

Under samrådet afviste ministeren at forholde sig til, hvad ændrede kriterier ville kunne betyde, og i svarene på de efterfølgende udvalgsspørgsmål byder han kun på almindeligheder og regulære ikke-svar.

Emnet er ellers brandvarmt. Kommuner med gode økonomiske vilkår skal bidrage til mindre heldigt stillede kommuner, både i en udligning mellem hovedstadskommunerne indbyrdes og i en udligning mellem alle kommuner i hele landet, og diskussionen drives frem af forskellige opfattelser af, hvor gode økonomiske vilkår en kommune skal have for at det er rimeligt at den bidrager, og hvor meget mindre heldigt stillet en kommune skal være før det er rimeligt at den skal modtage støtte fra de andre.

KL har, omhyggeligt uden at tage stilling til det indholdsmæssige, længe rykket for en udligningsreform, og regeringens finansieringsudvalg er undervejs med en rapport om spørgsmålet. Ministerens svar, både i samrådet og i forhold til udvalgsspørgsmålene, giver, med lige så stor omhu, ikke nogen antydninger af i hvilken retning det peger.

Ikke noget 'egentligt beskrevet' formål
Et af udvalgsspørgsmålene bygger eksempelvis på at 'to nabokommuner har vidt forskellige økonomiske vilkår alt efter, om de er med i hovedstadsudligningen eller ej'. Her er svaret det ubestrideligt logiske, at når der er en ordning hvor nogen er med og andre ikke er, så vil nogle af dem der er med nødvendigvis være nabokommuner til nogle af dem der ikke er.

Et andet eksempel på det samme, lidt mere konkret: Faxe er ikke med i hovedstadsudligningen, men nabokommunen Stevns er, og ifølge et af spørgsmålene har 'udligningsinitiativet Bedre Balance (...) lavet et Danmarkskort, der viser, at Faxe Kommune ville vinde 91,9 mio. kr. årligt', hvis den kom med i hovedstadsudligningen. 'Kan ministeren bekræfte det billede, som kortet viser? Hvorfor skal der være denne forskel?' vil udvalget vide, men Simon Emil Ammitzbøll-Bille svarer blot, at ministeriet ikke har regnet på 'alternative afgrænsninger af hovedstadsområdet'.

Med hensyn til hvorfor, så er formålet med hovedstadsudligningen såmænd 'ikke egentligt beskrevet i lovgivningen', hedder det lakonisk i et tredje svar, men da 'forskellige nedsatte udvalg og kommissioner er kommet med betragtninger om ordningens overordnede formål' er det alligevel muligt at pege på forhold som at hovedstadsområdet er 'et sammenhængende byområde opsplittet på flere kommuner med forskellig indkomst- og befolkningssammensætning'. Desuden er forskellene opstået 'i overensstemmelse med den overordnede planlægning for hovedstadsområdet', idet 'en væsentlig del af boligudbygningen i hovedstadsområdet i 1960’erne og 1970’erne blev koncentreret i kommunerne vest og syd for København'.

Kun ændret med en halv kommune i 2006
Hvilke kommuner der er omfattet af hovedstadsudligningen er der ikke som sådan nogen kriterier for. De omfattede kommuner er omfattet, simpelt hen fordi de er nævnt i udligningsloven uden nærmere begrundelse, fremgår det af det fjerde svar.

Det fremgår også af svaret, at afgrænsningen af de omfattede kommuner har været uændret siden midt i 1970'erne, bortset fra efter strukturreformen i 2006, da daværende Stevns Kommune udenfor hovedstadsudligningen blev lagt sammen med daværende Vallø Kommune indenfor. Her skulle man vælge hvilken vej grænsen for hovedstadsområdet skulle skubbes, og det blev til at den nye sammenlagte Stevns Kommune blev taget med ind i hovedstadsudligningen.

Hovedstadsudligningen er i øvrigt til forskel fra landsudligningen et lukket system, 'hvor beløbene hos de modtagende kommuner modsvarer beløb fra de afgivende' - altså ingen penge udefra, hverken fra staten eller andre kommuner. Dette 'i modsætning til landsudligningen, som hovedsageligt finansieres af staten via bloktilskuddet', hedder det i et af svarene fra ministeren.

 

Se dknyts tema om udligning.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev