dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Den landspolitiske vind rammer partierne uens
Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) red stormen af og generobrede borgmesterkæden i 2013, selvom De Konservative var i dyb krise på landsplan.
Foto: Valente Ditte, Polfoto

Den landspolitiske vind rammer partierne uens

Landstendenser slår mindst igennem lokalt på Socialdemokratiet og Venstre, mens Enhedslisten har sværere ved at frigøre sig
20. FEB 2017 7.00

Den landspolitiske valgvind er siden 1980'erne blevet brugt som et begreb, der dækker over, at lokale partier og politikere bliver påvirket af den politiske situation på landsplan.

Tommelfingerreglen har hidtil været, at vindstyrken rammer med halv kraft i kommunerne, hvilket betyder at et parti går 5 procentpoint tilbage lokalt, når det går 10 procentpoint tilbage på landsplan. På samme måde kan et parti også høste flere stemmer lokalt, når der er fremgang på landsplan.

Ny forskning på baggrund af valgresultaterne ved KV13 viser dog, at der er stor forskel på, hvor hård vindstyrke valgvinden har for de enkelte partier. Generelt er partier som Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, der alle har en stærk lokalpolitisk forankring, mere i læ end partier som Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten.

Tre faktorer spiller ind
Analysen, der er en del af den kommende udgivelse 'Analyser af kommunalvalget 2013', peger på tre faktorer, som enten kan forstærke eller afbøje valgvinden:

  • Borgmesterposten giver læ
    Hvis et parti har borgmesterposten, er der større mulighed for at profilere sig med lokale initiativer og politik, der kan svække valgvinden. Et eksempel på borgmesterpostens lægivende effekt er de Konservative i Høje-Taastrup, der gik to procentpoint frem i 2013, selvom partiet var i dyb krise på landsplan.  
  • Antallet af personlige stemmer
    Der er generelt mange personlige stemmer ved kommunalvalg, men der er store udsving mellem partierne. I 2013 var 81 pct. af Venstres og Socialdemokratiets stemmer personlige, men det kun gjaldt for 51 pct. af Enhedslistens stemmer.
  • Kommunens størrelse
    Valgvinden får bedre fat i storbyer end små landkommuner, og en forklaring kan ifølge forskerne være, at borgerne her føler en stærkere tilknytning til lokalsamfundet. Det har dog også den uheldige konsekvens, at storbyvælgerne lader sig rive med af vinden i stedet for at bedømme lokalpolitikerne på, hvad de rent faktisk udretter.


Top til bund: Enhedslisten var mest udsat 
Den nationale valgvind er hidtil blevet anslået til halv kraft lokalt, eller faktor 0,5. Ved kommunalvalget i 2013 var der dog store interne forskelle mellem partierne i toppen og i bunden, som den nedenstående liste viser. 

Hvis Enhedslisten går 10 procentpoint frem på landsplan, vil de altså høste 6 procentpoint lokalt. Til gengæld vil Socialdemokraterne kun få et skub i ryggen på 2,5 procentpoint ved samme scenarie.

  • 0,59 Enhedslisten
  • 0,55 Dansk Folkeparti
  • 0,55 Liberal Alliance
  • 0,53 De Radikale
  • 0,50 SF
  • 0,42 De Konservative
  • 0,34 Venstre
  • 0,25 Socialdemokratiet


Analysen er en del af bogen 'KV13: Analyser af kommunalvalget 2013', hvor en række af landets førende kommunalforskere har udarbejdet 19 analyser på baggrund af KV13. Bogen udkommer den 28. februar på Syddansk Universitetsforlag.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.