dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
I orden at afvise omfattende aktindsigt fra tvivlsom side
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen, Polfoto.

I orden at afvise omfattende aktindsigt fra tvivlsom side

Fredericia Kommune får Statsforvaltningens medhold i at sige nej til 29 anmodninger om aktindsigt fra et rådgivningsfirma, der ikke kan dokumentere en særlig interesse i sagerne
21. OKT 2016 8.47

FREDERICIA: Det var i orden, da Fredericia Kommune i juni i år afviste en aktindsigt fra et rådgivningsfirma i sager om støtte til en bestemt boligforening. Det har Statsforvaltningen slået fast i en tilsynsafgørelse.

Kommunen afviste anmodningerne ved at henvise til bestemmelserne om uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, da det handlede om 29 forskellige støttesager. Samtidig vurderede kommunen, at firmaet ikke havde så særlig interesse i de pågældende sager, at man ikke kunne komme uden om aktindsigten.

Det fremgår af tilsynsafgørelsen, at kommunen derimod godt kunne forestille sig, at pressen, parter i eventuelle retssager på området eller relevante NGO'er kunne tænkes at have ret til aktindsigt.

Dokumentation mangler
Videre fremgår det, at der er kommet gentagne anmodninger om aktindsigt fra rådgivningsfirmaet, der tilsyneladende sker på vegne af boligselskaber, som ikke længere eksisterer under det
pågældende navn, og som nu er sammenlagt i ét selskab, 'hvorfor det formodes at firmaet ikke har fornødent kendskab til pågældende boligselskab, som det angiver at handle på vegne af.'

Rådgivningsfirmaet holdt sig i en klage til, at en myndighed forventes at kunne bruge op til 25 arbejdstimer på en sag, før et afslag kan komme på tale. Og at firmaet regnede med, at der så kunne bruges 25 timer - mere end tre fulde arbejdsdage - på hver enkelt af de 29 sager. Firmaet har samtidig forklaret, at indsamlingen af materiale var en forberedelse af en sag ved Landsskatteretten, hvilket taler for en aktindsigt.

Det sidste har kommunen dog ikke kunnet få dokumentation for, så den har opretholdt afvisningen og altså fået tilsynets medhold.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.