Sønderjysk borgmester kæmper mod atomaffald i Nordtyskland

AABENRAA: På halvøen Risø ved Roskilde Fjord har der i mere end 15 år til Roskilde Kommunes store fortrydelse stået 5300 tønder atomaffald og ventet på, at Uddannelses- og Forskningsministeriet beslutter, hvordan affaldet så gnidningsfrit som muligt skal fordeles i det danske land. Skive, Kerteminde, Lolland, Struer og Bornholm blev i 2011 udpeget som mulige destinationer, men det har hverken huet borgerne eller borgmestrene i de pågældende kommuner, som derfor i første omgang er sluppet. I hvert fald indtil der efter planen skal træffes en politisk beslutning i løbet af 2017.

Knap 200 kilometer sydvest for Roskilde har borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen (V) ikke samme luksus som sine kolleger i eksempelvis Struer og Kerteminde. Aabenraa risikerer nemlig at få et atomdeponi i baghaven, da Slesvig-Holstens Energiministerium undersøger mulighederne for at placere et i Harrislee, som ligger syd fra grænsen et stenkast fra Padborg. Og da deponiet ikke skal ligge på dansk jord, har Thomas Andresen i sagens natur sværere ved at gøre indsigelser. Men det betyder ikke, at han ikke vil gøre et forsøg.

For det, der svarer til økonomiudvalget i Harrislee, besluttede i slutningen af sidste uge at indstille til byrådet, at man ønsker at gøre indsigelse imod, at der deponeres atomaffald i byen. Torsdag d. 14. juli træffer byrådet sin beslutning, og ender det med en indsigelse, vil Thomas Andresen og Aabenraa Kommune bidrage med en skriftlig støtte, oplyser borgmesteren til dknyt.

Ikke bestrålet affald
Det er ikke decideret bestrålet affald, som kan ende med at blive deponeret i den lille, flensborgske forstad. Thomas Andresen var i slutningen af juni til et informationsmøde i Harrislee, hvor Slesvig-Holstens miljøminister Robert Habeck tegnede og forklarede. 

- Som en del af energipolitiken i Tyskland, ønsker man at nedbryde en række atomkraftværker. Derfra opstår der 96 pct. rent byggeaffald, som man vil genanvende som opbygning til bl.a. veje og andre steder, hvor man normalt bruger nedknust beton, forklarer Thomas Andresen og fortsætter:

- Så er der to pct., som er forurenet. Det kan eksempelvis være isolering eller gipsplader som er malet med blymaling, eller som er asbestholdig. Med andre ord er det altså materialer, som også normalt deponeres i Danmark.

- Og så er der to pct., som er bestrålet - og som altså er direkte atomaffald. Og de to pct. kommer vi overhovedet ikke i berøring med. Det affald, der muligvis skal flyttes til Harislee, det er de to pct., som i princippet er byggeaffald, som vi i Danmark også deponerer.

Alle antenner er ude
Alligevel mener han, at det er nødvendigt at signalere til det slesvig-holstenske ministerium, at det må finde et andet sted at dumpe affaldet.

- Man kan sige, at det er forholdsvis ufarligt, men det er klart, at fra det øjeblik man snakker om sådan noget, så er alle antenner ude. Overordnet set synes jeg, at det er en vigtig markering. Vi har jo i Danmark besluttet, at vi ikke vil have atomkraftværker. Og her kommer det lige pludselig meget tæt på, siger han til dknyt.

Det er endnu ikke endegyldigt besluttet, om affaldet havner i Harrislee. Oprindelig var der udpeget syv steder i Slesvig-Holsten, der alle skulle opbevare en del af affaldet, hvor Harrislee altså var en af dem, men på informationsmødet ville miljøminister Habeck ikke udelukke, at de syv destinationer kan reduceres til fem, som så hver må tage en større del. Samtidig understregede han, at ministeriet vil lytte og tage eventuelle indsigelser med i betragtningen.

- Så det har jeg en tiltro til, at de også vil gøre, selvom indsigelsen kommer fra Danmark, siger Thomas Andresen.

Borgmesteren ved ikke med sikkerhed, hvornår ministeriet træffer en endelig afgørelse, men et forsigtigt bud lyder, at det vil ske indenfor de næste seks måneder.
Alt efter udfaldet af torsdagens byrådsmøde i Harrislee vil han overveje, om der også skal holdes et informationsmøde på dansk jord.