dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
KV17: S-profiler genvælges, fravælges og går selv
Michael Vindfeldt (S) delte roser ud i forsøg på at komme i Folketinget op til FV11. (Foto: Mik Eskestad, Polfoto)

KV17: S-profiler genvælges, fravælges og går selv

Få de seneste nye navne fra opstillingsforløbene - denne gang en række socialdemokratiske toppolitikere fra Ringsted, Odsherred, Odder, Tårnby, Greve og Frederiksberg

Borgmestre stiller op igen, spidskandidater får deres partifællers støtte - eller så gør de ikke - hvis ellers de stiller op. Vi tager de nyeste navne.

I Ringsted lykkedes det ikke S-spidskandidaten fra KV13, Sadik Topcu at få den samme placering igen til KV17. Byrådsmedlem Per Flor fik 52 pct. af de afgivne stemmer mod 47 pct. til Topcu, oplyser Sjællandske. Her skal vi tilbage til 2002-2005 for at finde den seneste S-borgmester i skikkelse af Benny Christensen. Siden har V siddet på magten.

Hvis vi bliver i det sjællandske område, så lykkedes det derimod for den siddende S-borgmester i Odsherred, Thomas Adelskov - at blive genudpeget som spids. Han har været borgmester siden 2010, hvor han afløste partifællen Finn Madsen. Om han også denne gang skal op imod Venstres Morten Egeskov vides endnu ikke.

I Odder skulle der urafstemning til, da Socialdemokraterne skulle finde en afløser for tidligere borgmester Elvin Hansen, og ifølge Århus Stiftstidende vandt byrådsmedlem Lone Jakobi klart over byrådsgruppens politiske ordfører Lars Grønlund. På den ekstra generalforsamling manglede hun en stemme, så efter partireglerne, skulle alle medlemmer stemme. Og hun vandt med 78-22 plus tre blanke.

I Odder har S skiftedes med enten V eller K om at besætte borgmesterposten. Senest var Elvin Hansen (S) borgmester fra 2010 til 2013

I Tårnby vides det endnu ikke, om S-veteran og -borgmester Henrik Zimino stiller op igen, men det er sikert, at tidligere DSU-formand og stemmesluger Camilla Schwalbe (S) i hvert fald ikke gør. Til Amagerbladet siger hun, at hun stopper i politik og vil hellige sig familielivet. Tidligere havde hun ellers bebudet, at hun godt kunne se sig selv som spidskandidat i den S-dominerede amagerkommune.

I Greve vil vælgerne for anden gang kunne se Niclas Bekker Poulsen som S-spids, oplyser han selv via Twitter. Greve har i dag V-borgmester i Pernille Beckmann. I Greve skal man tilbage til 1990-1993 for at finde en S-borgmester.

Og på Frederiksberg, som i årevis har været konservativt styret  - for tiden af borgmester Jørgen Glenthøj - afløser rådmand og viceborgmester Michael Vindfeldt (S) nu Katrine Lester som spidskandidat. Lester har allerede forladt byrådsarbejdet til fordel for sit civile job og stopper som S-spids efter to gange på den post. Hun er som rådmand blevet afløst af Sine Heltberg (S).

 

Har du kendskab til nyopstillede spidskandidater, der endnu ikke har været omtalt af dknyt, så giv gerne lyd til [email protected]

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.