img

Vandpriserne steget med 44 pct - men det er kvaliteten ikke

28. feb 2011, 9:44
KRONIK Justering af prisstoploven skal åbenbart hastevedtages, skriver kronikør Torben Sønnichsen, der er ude efter offentlig selskabstømning af dimensioner i vandsektoren, som også savner brugerrepræsentation og ikke skal fremlægge regnskaber

Af miljøkonsulent Torben Sønnichsen

Nu er prisstoploven ved at vise sin effekt på vandpriserne.
Nordvand Gladsaxe-Gentofte har eksempelvis måttet sænke vandprisen med 5 kr pr. m3 i 2011.

Desværre kan offentligheden ikke få indblik i årsag og virkning, idet regnskaberne ikke offentliggøres. Vandforbrugerne må bare vente på årets vandpris, som offentliggøres af borgmester eller bestyrelsesformand
for et af de 350 kommunale vandselskaber, der er omfattet af vandsektor- og prisstoploven.

De mange påtvungne nedsættelser at vandpriserne har udlyst en kraftig kritik af lovgivning og af den nye vandprismyndighed, Konkurrencestyrelsen.

Derfor er der i disse dage høring af en justering af prisstoploven, således at flere selskaber kan få anledning til at hæve priserne igen.

Oplægget er at loven skal hastevedtages, således at den får virkning for vandpriserne i 2012. Dette kan kun skyldes, at bunden er ved at gå ud af flere vandselskabers kasse.

Øget kapitaldannelse
Det er ejendommeligt, at vandselskaberne, der tilsammen af Konkurrencestyrelsen var spået en besparelse på 1 milliard om året, har set sit snit til at hæve vandpriserne med 44 pct. de sidste 10 år. Desværre er vandkvalitet og kloaktilstand ikke blevet 44 pct. bedre.

Værdierne i vandselskaberne er nu 550 milliarder kroner, hvilket må søges at være en sand overdrivelse af dimensioner. Prøv at sammenligne med værdierne i Banedanmark, der ikke når disse højder.

Kommunerne har haft held med at værdisætte det gamle ledningsnet, for derefter at tømme vandselskaberne med sindrige gældsbreve, som vi vandforbrugere skal betale af på de næste 25 år.

Dette kan man betragte som offentlig selskabstømning for milliarder og af dimensioner. Dette kan kun lade sig gøre, fordi vandselskaberne skal øge kapitaldannelsen, og kommunerne bagefter bare belåner disse værdier.

En del banker har gjort det samme men med det resultat, at de gik fallit. Resultatet er nogle hidtil uset høje renteudgifter og et afskrivningssystem, som kun Danvas husrevisor KPMG kan finde rundt i.

Regnskaber lægges ikke frem
Den før så fælles vandressource og EU's vandrammedirektiv, der skal sikre sig en optimal vandcyklus, og vandforbrugernes indsigt i forvaltningen af drikkevandet, er overladt til kapitalens fri kræfter og uden repræsentation af vandforbrugerne.

De kommunale repræsentanter er jo medejere af vandselskaberne. Der mangler en egentlig kunderepræsentation i bestyrelserne.

Vandforbrugere har altid ønsket sig en ufarlig kvalitet på vand, der jo er livets kilde, og en rimelig lav pris for dette livsnødvendige vand.

Som det ser ud nu, er vandkvaliteten dalende og vandpriserne stigende (44 pct. over de foregående 10 år).

Det er vandselskaberne og kommunens repræsentanter, der godkender udgiftsniveauerne i vandselskaberne og dermed prisen. Den almindelige eller industrielle vandforbruger skal bare betale ved kasse 1.

Regnskaber lægges ikke frem, og incitamentet i vandselskaberne til at sænke vandpriserne er væk.
Vandselskaberne vil i en uendelighed opfinde nye områder til at anvende meget store millionbeløb for at dokumentere en højere vandpris.

100 millioner årligt
F.eks koster det de danske vandforbrugere op mod 100 millioner om året at holde i liv i Vandselskabernes brancheforening, et selskab, hvor entreprenører mødes med vandselskaberne, og hvor man enes om at bruge endnu flere af vandforbrugernes penge.

Det ser ud til at den nye prisstoplov adlydes af vandselskaberne, idet der vanker kæmpebøder (bestyrelsesansvar) såfremt denne lov ikke efterleves. Med trusler om kæmpebøder for at overtræde loven ser det ud til at vandselskaberne i disse år har tænkt sig at adlyde vandprismyndigheden - i modsætning til Københavns Vand, der i 13 år blot opkrævede et ulovligt vandpriselement på 614 millioner kroner. Se dommen i Østre Landsret med millionbøder til Miljøministeriet. Disse bøder betales jo også via vandpriserne.

Med et intakt hvile-i-sig-selv princip skal disse ulovligt opkrævede kæmpebeløb indregnes som en reduceret vandpris, så de tilbageføres til forbrugerne som en reduceret del af vandprisen.

10 spørgsmål
Men der vil ved den kommende folketingsbehandling af forslag til ændret lov om vandpriser blive rig lejlighed for miljøministeren til på vegne af sit ministerium at forklare den undrende offentlighed :

1) Hvordan Københavns Vand kan ulovligt kan franarre vandforbrugerne 614 millioner plus moms
2) Hvordan kan kommunerne - det vil sige ejerne af vandselskaberne - tvangsudskrive gældsbreve gennem Kommunekredit
3) Hvordan kan KE Vand blive tømt for de i forvejen alt for opskrevne værdier og således, at Københavns Kommune lægger pengene ud, hvis ikke KE Vand kan betale de to årlige rater på 150 millioner kroner hvis ikke KE vand kan betale dem. Dette er allerede sket.
4) Hvor stor er gældssætningen af vandselskaberne over det ganske land?
5) Hvordan kan vandforbrugerne stoppe en yderligere gældssætning af vandselskabernes forslag til tilabgebetaling af gæld over 100 år, hvor grænsen nu er 25 år.
6) Hvordan kan kommunernes spekulation i vandselskabernes penge standses, det var jo et ønske om vandtætte skotter mellem kommune og vandselskab, der var formålet med vandselskaberne.
7) Hvor meget har det kostet at omdanne de kommunale vandforsyningsafdelinger til selskaber?
8) Hvordan kan Miljøministeren sikre vandforbrugeren at de opkrævede afgifter og moms forblilver i vandsektoren efter hvile-i-sig-selv princippet.
9) Kan de forbrugsregulerende afgifter og moms anvendes til at indføre driftsbesparelser og dermed sænke vandpriserne med f.eks 10 pct. årligt.
10) Kan miljøministeren bekræfte, at Konkurrencestyrelsens beregninger på en besparelse på 1 milliard kr pr år istedet er blevet en ekstraudgift for vandforbrugerne på 6-7 milliarder om året.

Høringsfristen er den 1 marts 2011.


Cand. scient., miljøkonsulent og miljøentreprenør Torben Sønnichsen

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste
Pressenævnet