Det demokratiske fundament smuldrer

Det demokratiske fundament smuldrer

Nærdemokrati trives ikke i store kommuner. Borgere i store kommuner har svært ved at forstå og påvirke lokalpolitik, og tendensen bliver værre, jo større kommunen er, viser universitetsforskning
7. FEB 2011 12.55

Dette dystre billede af Danmark efter kommunalreformen, tegner en ny samfundsvidenskabelig undersøgelse, der er blevet til i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Kommunesammenlægningerne har betydet flere kommuner på over 50.000 indbyggere, og netop kommunernes størrelse påvirker danskernes forhold til nærdemokratiet. Borgere i store kommuner har svært ved at forstå og påvirke lokalpolitik, og tendensen bliver værre, jo større kommunen er. Det kan få konsekvenser for demokratiet, mener David Dreyer Lassen, professor fra Økonomisk Institut, Københavns Universitet:

- Vi risikerer, at beslutningerne i kommunerne i højere grad bliver taget uden bred inddragelse af borgerne. Det betyder, at vores demokratiske fundament begynder at smuldre, og det er problematisk. Blandt andet fordi mange offentlige kerneopgaver bliver løst på lokalt plan, for eksempel ældrepleje, siger David Dreyer Lassen.

Han mener, der er behov for, at kommunerne gør mere for at sikre borgernes deltagelse i nærdemokratiet. Sammen med professor Søren Serritzlew fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, har han taget pulsen på nærdemokratiet efter kommunesammenlægningerne, og den er faretruende lav sammenlignet med situationen før reformen.

Lav politisk selvtillid
Undersøgelsen måler i hvor høj grad borgerne forstår lokalpolitiske problemstillinger og føler Danmarkskort - nye kommunerde kan have indflydelse på lokalpolitikken. De to forskere har gennemført undersøgelsen blandt over 1.000 tilfældigt udvalgte borgere i 2007-08 og sammenlignet resultaterne med en lignende undersøgelse fra 2001.

I 2001 mente knap fire ud af ti i de senere sammenlægningskommuner, at dele af kommunalpolitikken var så kompliceret, at det var uforståeligt, hvad der foregik. I 2007-08 var det tal steget til seks ud af ti, altså en forskel på 20 pct.

Omvendt oplevede 1 ud af 10 borgere i de kommuner der ikke blev sammenlagt faktisk at kommunalpolitik blev mindre kompliceret.

Den samlede effekt bliver, at 3 ud af 10 borgere i sammenlagte kommuner har oplevet et fald i deres politiske selvtillid, idet de nu finder kommunalpolitik så kompliceret, at det er uforståeligt, hvad der foregår. Tallene viser også, at problemet vokser i takt med den nye kommunes størrelse.

Klassisk demokraisk spørgsmål
Tallene viser også, at borgere, der tidligere boede i en mindre kommune, men i dag bor i en af landets sammenlagte kommuner, har oplevet et markant fald i deres muligheder for at forstå og påvirke lokalpolitik. David Dreyer Lassen forklarer, at det samlet set ikke er reformen i sig selv, men det faktum, at de nye kommuner er meget store, der er årsag til den lavere politiske selvtillid.

De to forskere har fået optaget artiklen 'Jurisdiction Size and Local Democracy: Evidence on Internal Political Efficacy from Large-scale Municipal Reform' i tidsskriftet American Political Science Review. Det er først gang forskere ved danske universiteter publicerer i dette tidsskrift, som regnes for verdens førende inden for statskundskab.

De to danske forskerne får international opmærksomhed, fordi de med undersøgelsen besvarer et klassisk, demokratisk spørgsmål. Samtidig kaster de lys over et emne, vestlige lande har en stor interesse i, nemlig fordele og ulemper ved centralisering af den offentlige sektor.

Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med KREVI, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, der har finansieret en del af projektet.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt