KREVI: Pas på med sammenligninger af administrationsudgifter
For en tredjedel af de danske kommuner er der væsentlig forskel på, om deres udgifter til administration bliver opgjort på baggrund af regnskabstal eller på baggrund af antallet af medarbejdere i administrative stillinger. Det viser en ny undersøgelse fra KREVI.
For eksempel ligger Aalborg Kommunes administrationsudgifter 23 pct. under landsgennemsnittet, hvis man ser på regnskabstallene, men seks pct. over landsgennemsnittet, hvis man i stedet bruger personalemetoden og kigger på antallet af administrative medarbejdere. For begge metoders vedkommende er landsgennemsnittet omkring 5.000 kr. pr. indbygger.
Omvendt ligger f.eks. Allerød Kommune 25 pct. over landsgennemsnittet med regnskabsmetoden og fem pct. under landsgennemsnittet målt med personalemetoden.
Hvilken metode man anvender, kan altså vende op og ned på, hvilke kommuner der fremstår som billige eller dyre.
Ingen perfekt metode
- Ingen af de to metoder er perfekte, siger KREVIs souschef Peter Holdt-Olesen. Han er dog især skeptisk over for regnskabstallene.
- En væsentlig mangel ved regnskabstallene er blandt andet, at de ikke inkluderer de administrative medarbejdere, som sidder decentralt på for eksempel skoler og plejehjem. Det betyder, at især større kommuner overser en væsentlig del af deres administration, hvis de kun ser på deres regnskabstal, påpeger Peter Holdt-Olesen.
KREVIs analyse viser også, at kommunerne åbenbart har forskellig praksis for, hvordan den samme stilling registreres i regnskabet. Det gør regnskabstallene svære at sammenligne.
- For eksempel registrerer nogle kommuner alle socialrådgiveres løn som administration. I andre kommuner er det under halvdelen, siger Peter Holdt-Olesen og tilføjer, at KREVI fremover vil bruge personalemetoden.
mou
