Furesø vil fremad efter Brixtofte-tiden

Furesø vil fremad efter Brixtofte-tiden

KRONIK Ikke særbehandling, men en fair behandling, der løser problemerne med den enorme gæld fra Brixtofte-tiden. Det er vores forventninger til genforhandlingen af Furesøaftalen, skriver to Furesø-politikere
3. FEB 2011 6.00

Af borgmester Ole Bondo Christensen (S) og viceborgmester Susanne Mortensen (K)

Fakkeloptog, tvang og tumult prægede stemningen, da beslutningen om en kommunesammenlægning mellem Farum og Værløse blev taget. Spektakulære og ulovlige dispositioner under Peter Brixtofte havde ført til en gæld pr. indbygger, der oversteg Islands, da det så værst ud på vulkanøen.

Borgerne i Værløse protesterede af gode grunde mod at skulle overtage Farums gæld på hele 3 milliarder kroner. Gælden pr. indbygger i Farum var 153.000 kroner mod kun 8.000 kroner i Værløse.

I forbindelse med tvangsægteskabet afgav Folketinget og den daværende regering med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen en række klare løfter: Værløseborgerne skulle ikke undgælde for de spektakulære dispositioner i Farum. Furesø skulle have samme udviklingsmuligheder som andre kommuner. Serviceniveauet måtte ikke blive forringet på grund af gældsforpligtelserne.

Løfterne står i den såkaldte 'Furesøaftale', der er en del af forarbejderne til den kommunale inddelingslov fra 2006.

I aftalen blev der indlagt en bestemmelse om genforhandling af kommunens økonomi i løbet af 2010, og i den forbindelse har vi haft en række konstruktive drøftelser med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

Seks gange større gæld
Begge sider af forhandlingsbordet er enige om, at der skal findes en løsning som sikrer, at løfterne fra Folketinget til Furesøborgerne kan holdes. Vi er også enige om, at løsningen må indebære en gældssanering kombineret med en forhøjelse/forlængelse af det nuværende særtilskud til kommunen.

Furesø betaler hvert år 220 mio. kroner i renter og afdrag, hvor de kommuner, vi sammenligner os med, kan nøjes med 40 mio. kroner. Det er denne enorme merudgift, der skal findes en løsning på nu. Gælden pr. indbygger i Furesø Kommune er mere end seks gange større end landsgennemsnittet.

Vi ønsker ikke særbehandling, men en fair behandling, der er målrettet vores enorme gæld fra Brixtofte-tiden. Med hjælp fra eksterne revisorer og advokater har vi godtgjort, at kommunen årligt er underkompenseret med mindst 86 mio. kroner.

Vi forventer reel kompensation
Fra kommunens side har vi ydet vores for at sikre besparelser og en effektiv drift. Furesø var én af de i alt 10 kommuner, der holdt budgettet i 2010. Vores serviceniveau er reduceret fra indeks 111 til indeks 106 fra 2007 til 2011. Skole og daginstitutioner er blevet lukket. Antallet af administrative medarbejdere på rådhuset er reduceret med næsten 25 pct. Det har været nødvendigt for at få enderne til at mødes.

Men det kan ikke fortsætte på den måde. I Farum-delen af kommunen betaler borgerne stadig en særskat, der er 2,3 procentpoint højere end i Værløse-delen. Det svarer til en årlig merudgift pr. familie på ca. 15.000 kroner. Når særskatten forsvinder (senest ved udgangen af 2013), mister kommunen et provenu på 100 mio. kroner.

Vi ønsker at se fremad og lægge fortiden bag os. Furesø kan blive en fantastisk kommune. Men det kræver, at regering og Folketing står ved løfterne i Furesøaftalen. Vi forventer en reel kompensation på de enorme gældsposter fra Brixtofte-tiden. Lad os snarest muligt aftale en løsning, der vil sikre fremdrift i Furesø.


Borgmester Ole Bondo Christensen (S) og viceborgmester Susanne Mortensen (K), Furesø Kommune

 
Foto: Fotograf: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen

 

 

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt