Udviklingshæmmede får sjældent helbredstjek

Udviklingshæmmede får sjældent helbredstjek

Mennesker med udviklingshæmning har en større risiko end andre for at gå rundt med ubehandlede sygdomme og skavanker. Alligevel kommer de færreste rutinemæssigt til lægen
25. JAN 2011 11.05

Det viser en rundringning, som Fagbladet Socialpædagogen har lavet til 11 tilfældigt udvalgte botilbud: Ingen af dem havde faste rutiner, som sikrer, at samtlige beboere bliver tilset af en læge med jævne mellemrum.

Og det burde der måske være. Det mener sygeplejerske Stine Skorpen. Hun står i spidsen for et norsk projekt, der skal sikre tilbud om årlige, rutinemæssige lægetjek til samtlige nordmænd med udviklingshæmning.

- Et generelt helbredstjek er absolut på plads over for denne gruppe. Udviklingshæmmede har svært ved selv at tage initiativ til at komme til lægen, og personalet på bostederne har også vanskeligt ved at vurdere, hvornår et lægebesøg er på plads, siger hun til Fagbladet Socialpædagogen.

Lærer patienterne at kende
Læge Bendt Kristensen fra Silkeborg er en undtagelse. Han er praktiserende læge for flere beboere på Solbakkevej i Silkeborg, og én gang om året gæster han botilbuddet for at tilse de udviklingshæmmede og multihandicappede patienter én efter én. Her følger han systematisk op på medicinen og taler med pædagogerne om, hvorvidt der er sket adfærdsændringer eller er tegn på noget, der bør undersøges nærmere.

- Den største fordel ved det årlige besøg er, at jeg så kender beboerne bedre, hvis personalet i løbet af året henvender sig med spørgsmål om patienterne. Ellers kan det for eksempel være svært at vurdere, om patienten er sløv, eller om almentilstanden er normal, siger han.

Landsforeningen for udviklingshæmmede og pårørende, LEV, ser gerne, at der indføres et særligt helbredstjek for udviklingshæmmede:

- Pointen er, at man er nødt til at gøre en særlig indsats for mennesker, der ikke selv kan reagere på symptomer - ellers bliver de ikke sidestillet med andre, siger konsulent Dan Schimmel.

Bekæmper institutionstankegang
Andre er mere skeptiske overfor ideen. Det gælder blandt andre Helle Thorsen, der er leder af Lyngtoften - et botilbud for 28 udviklingshæmmede beboere i Køge.

- I dét øjeblik vi siger, at 'du er udviklingshæmmet, og derfor skal du igennem det og det', så er de udviklingshæmmede ikke længere sidestillet med resten af befolkningen. Og er vi så ikke tilbage ved institutionstankegangen, som vi netop har prøvet at bekæmpe. Som udgangspunkt mener jeg, at det er godt at have et individuelt fokus, hvor vi går til lægen, når der er et behov.

- Og jeg mener også, at personalet hos os har super gode kompetencer til at se og fornemme, når der er noget, der skal reageres på, siger hun. Og understrejer samtidig, at hun godt kan rykkes den anden vej, hvis der kommer nogle virkelig gode argumenter:

-For det vigtigste er jo selvfølgelig, at vi skal tage os godt af beboernes helbred.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt