Bliver klogere på pension og pensionsreform

Bliver klogere på pension og pensionsreform

ANMELDELSE I denne bog gennemgås de ændrede demografiske forholds betydning for det helt grundlæggende: Folkepensionen – og de retlige problemstillinger i forbindelse med reformer

Af Paul Hegedahl

Helle Krunke:
'Pensionsreform. De retlige grænser og muligheder.
Berettigede forventninger. Generationsfordeling. Demokrati.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2010.
349 s., hft., 15 x 23 cm., litt.liste, stikordsreg.,
oversigt over EU-tiltag mv. på området for ændret demografi
i Europa og solidaritet mellem generationerne.
Kr. 650,00 inkl. moms, medlemspris kr. 520,00 inkl. moms.
Kr. 49,75 inkl. moms i pakker på 5 stk.
ISBN 978-87-574-2365-5.

'Fremtidens velfærd afhænger af de valg, vi træffer. Fremtidens velfærd er vores valg.'
- fra Velfærdskommissionens konklusioner, december 2005.

Forfatteren af denne bog citerer ovenstående fra Velfærdskommissionens konklusioner. Nu er det kendsgerning, at dette valg bliver det reelle grundlag for det forestående Folketingsvalg. Meninger, mere eller mindre velunderbyggede bliver fremsat fra mange sider. Der henvises til ekspertudtalelser og til en række undersøgelser, som tolkes på mange måder, afhængig af, hvem der tolker dem.

Det er til stor hjælp for en seriøs diskussion, at der med denne bog bliver fremlagt en sober gennemgang - og diskussion - af de problemer, der opstår i spændingsfeltet mellem det statiske og det dynamiske aspekt ved pension. Rigtig anvendt tilbyder den en mulighed for at løfte den indædte politiske diskussion, som er kortsigtet og virker, som om den er gået i hårdknude, op på et mere overordnet niveau.

Bogen behandler grundproblemet: Hvordan man håndterer de langsigtede perspektiver, som karakteriserer pensionsområdet, med den omskiftelighed og dynamik, som kendetegner det samfund, som pensionsordningerne skal fungere i. Bogens fokus er offentlig pension - folkepension, men eftersom, som forfatteren skriver: 'Mødet mellem det statiske og det dynamiske element ved pension går igen ved alle pensionsformer, vil overvejelser og retsbegreber fra andre pensionsformer ind imellem blive brugt som inspiration.'

Det er nødvendigt at beskæftige sig grundigt med disse problemer, fordi Danmark og resten af Europa er ved at undergå markante demografiske ændringer. Som alle er klar over, bliver Europa et kontinent med mange ældre og få unge. Dette udfordrer den danske velfærdsmodel, som primært er finansieret ved skatteindtægter - men ikke alene økonomisk - der bliver færre, der kan yde velfærdssamfundets service til flere, der har behov for den. Det er derfor nødvendigt at indføre velfærdsreformer på pensionsområdet.

Af hensyn til fokus i den øjeblikkelige politiske debat, skal der gøres opmærksom på, at forfatterens fokus er folkepension. Der findes andre typer offentlige pensioner, f.eks. førtidspension, som jo også er en del af diskussionen her og nu - og altså også efterløn. Efterløn behandles som udgangspunkt ikke, selv om, der som forfatteren skriver, er tale om en ydelse, som har stor betydning i relation til de ændrede demografiske forhold i samfundet; men da reformer om folkepensionen hænger nært sammen med reformer af efterlønnen, bliver denne dog berørt nogle steder i fremstillingen. Dele af den teori, som opstilles i bogen, vil kunne anvendes analogt på efterlønsområdet.

Men, her får man altså en på en gang overordnet gennemgang af, hvordan hele systemet hænger sammen og en detaljeret diskussion af folkepensionen - som der jo også er ved at opstå diskussion og tvivl om, især blandt de yngre borgere.

Reformer motiveret af demografisk ændrede forhold
I bogen behandles alene mulige reformer af folkepensionen, som er motiveret af demografisk ændrede forhold. Forfatteren gør opmærksom på, at der kan tænkes ændringer på andre områder som f.eks. økonomiske konjunkturer, globaliseringen og europæisering. Der er naturligvis en sammenhæng mellem disse forhold, men det er altså de demografiske forhold, der er i fokus.

Der fokuseres på offentlig pension. Dermed udelades arbejdsmarkedspension og private pensionsordninger - der bliver dog i et vist omfang overført tankesæt og foretaget sammenligninger.

En forfatningsretlig fremstilling
Forfatteren fremhæver seks forhold, der bliver behandlet og problematiseret i bogen

1. Den offentlige debat om reformer af folkepensionen som følge af demografisk ændrede forhold føres ofte ud fra
et primært politisk eller økonomisk perspektiv. Her indkredses og italesættes de retlige problemstillinger, som
sådanne reformer giver anledning til.

2. Der er tale om en forfatningsretlig fremstilling. Der bliver dog i et vist omfang foretaget sammenligninger med
relevante formueretlige begreber fra private pensionsordninger.

3. Bogen bygger på den hovedantagelse, at der bagved spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan man kan reformere
folkepensionen på baggrund af demografiske ændringer ligger en interessetrekant bestående af hensynet til de
ældres interesser, de yngre interesser og samfundets interesser. Denne interessetrekant har ikke blot politisk
karakter, men også retlig interesse.

4. Som nævnt fokuseres der især på reformer af folkepensionen, men der sammenlignes med og overføres
tankesæt fra andre pensionsområder for at få nye vinkler på problemstillingen, stille nye spørgsmål og gives forslag til løsninger.

5. Båndet mellem jura og politik er ganske tæt, skriver forfatteren, og juraen er derfor en nødvendig og konstruktiv
medspiller i debatten omkring politiske problemstillinger: 'Forsiden af den retlige mønt er begrænsningerne, men
den anden side er mulighederne.

6. Det er formelt vigtigt for fremstillingen, ifølge forfatteren, at der tales om såvel retlige grænser som muligheder
for pensionsreformer.

Indholdsoversigt
Ud over forord, litteraturliste og stikordsregister er bogen delt op i seks dele, hvor del 2 og del tre er de centrale dele:

DEL 1. Indledende kapitler: Pensionssystemet, generationsfordeling og metode
Kapitel 1. Indledning
Kapitel 2. Fremstillingens metode
Kapitel 3. Pensionssystemet i Danmark
Kapitel 4. Generationer, generationsfordeling og generationsfordeling som retlig parameter

DEL 2. Retlig beskyttelse af den ældre del af befolkningen (pensionister og snarligt kommende pensionister)
Kapitel 5. Indledning
Kapitel 6. Grundloven og berettigede forventninger
Kapitel 7. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Kapitel 8. EU-retten
Kapitel 9. Tilbagevirkende kraft
Kapitel 10. Afsluttende konklusion

DEL 3. Retlig beskyttelse af den yngre del af befolkningen (yngre mennesker, børn og kommende generationer)
Kapitel 11. Indledning
Kapitel 12. Grundloven, berettigede forventninger og lighedsgrundsætningen
Kapitel 13. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Kapitel 14. EU-retten
Kapitel 15. Inspiration fra formueretten/privat pension
Kapitel 16. Afsluttende konklusion på DEL 3

DEL 4. Demokratiteoretiske betragtninger
Kapitel 17. Demokratibetragtninger - tid og demokrati

DEL 5. Pensionsreformer
Kapitel 18. Reformer på pensionsområdet

DEL 6. Afslutning
Kapitel 19. Afsluttende diskussion og konklusioner.

Om forfatteren
Helle Krunke er professor i forfatningsret ved JUR Forskningscenterområdet, Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun er cand.jur. 1999 og ph.d. 2003 fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Helle Krunke er medlem af ledelsen for forskningscenteret Centre of European Constitutionalization, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet med ansvar for forskningskoordinering og ekstern finansiering og Visiting Fellow ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Italien. Hun har tidligere været Visiting Academic, University of Bristol, England. Helle Krunke er - og har været - medlem af en række faglige, nationale og internationale råd og udvalg. Desuden er hun optaget i bl.a. '2000 outstanding intellectuals of the 21st Century, 2010', International Biographic Centre, Cambridge, England samt udpeget til ‘Top 100 Professionals 2010' samme sted.

Den retlige side af pensionsreformer
I bogen undersøges altså - særdeles grundigt - de retlige grænser og muligheder for at indføre reformer af den sociale alderspension. I undersøgelsen inddrages bl.a. grundlovens ejendomsretsbeskyttelse, praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om den ejendomsretlige beskyttelse af sociale ydelser samt EU-retten, herunder EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder. Desuden inddrages, som nævnt, generationsfordelingsaspekter og demokratiaspekter. Det giver såvel politikerne, som alle andre, der deltager i diskussionen om reformerne, mulighederne for at danne sig et billede af problemstillingen i et sammenhængende, overordnet perspektiv. Og det sættes ind i et nærværende europæisk billede af den hidtidige og fremtidige udvikling.

Helle Krunke skriver bl.a. i sin afsluttende diskussion og konklusioner: ‘Inddrager man samfundets interesser som sådan, må det konstateres, at det ikke er i samfundets interesse at sætte skatten så højt op, at arbejdskraften forsvinder til udlandet, at det sorte arbejde øges, og at mennesker i den arbejdsduelige alder har et lille incitament til at arbejde. Set fra en samfundsmæssig vinkel er pensionsreformer således en nødvendighed. Dette er blevet påpeget i utallige vismandsrapporter og kommissionsrapporter. Selvom disse forhold ved første øjekast synes at være af politisk og økonomisk karakter må det erindres, at sådanne kriterier også har en retlig side. De anvendes f.eks. som retlige argumenter ift. Staternes 'margin of appreciation' i EMRK. Vi er således tilbage ved interessetrekanten, som inddrager de ældres, de yngres og samfundets interesser.

Det ideelle må være at ramme en løsning af følgerne af de demografiske ændringer, som tilgodeser alle tre parters interesser. Såvel de yngres interesser som samfundets interesser generelt tilgodeses ved, at der indføres reformer af pensionssystemet snarest. Ensidigt set går de ældres interesser i retning af, at deres folkepension ikke forringes. Idet de ældre også er en del af samfundet som helhed, og derfor er afhængige af, at samfundsøkonomien hænger sammen, har de dog samtidig en interesse i reformer, så længe det ikke er ekstreme reformer. Pensionsreformer (og efterlønsreformer) kombineret med en let skattestigning kunne således blive løsningen på problemet. En sådan løsning ville ud over at tilgodese alle interessegrupper i interessetrekanten også have et retligt fundament. En sådan løsning vil være i overensstemmelse med de retlige grænser og muligheder, som eksisterer på området.'

Dette uddyber forfatteren så med at gøre rede for en række andre faktorer, der må medtages i betragtningerne, bl.a. hensynet til svage grupper og indbetalinger til andre former for pensionsordninger.

Denne bog giver et værdifuldt perspektiv på hele diskussionen om pensionsreformer ved at gøre opmærksom på, at de skal tilrettelægges og gennemføres ikke alene ud fra økonomiske eller politiske vinkler, men at juraen skal med i det samlede billede. Helle Krunke skriver, at den retlige tilgang til f.eks. et politisk problem undertiden opfattes, som om den alene begrænser den politiske handlefrihed, og at juristers bidrag til løsningen af politiske problemer derfor ikke altid er lige populært. Men, siger hun, det er et for ensidigt syn på juraens muligheder for at bidrage til løsningen af netop politiske problemer: 'Alle faglige tilgange til løsningen af et politisk problem er nødvendige, og selv om juraen ganske rigtigt - normalt fuldt berettiget sætter grænser for den politiske handlefrihed, så bidrager den også politiske debat og åbner for nye løsningsmuligheder. Bag ved det retlige begrænsninger ligger jo netop nogle samfundsmæssige værdier og principper, som i sig selv bidrager med argumenter til den aktuelle diskurs om et samfundsproblem. - - - - Der er tale såvel retlige grænser som muligheder for pensionsreformer.'

Og netop når der - helt aktuelt - diskuteres pensionsreformer, er det måske netop dette juridiske bidrag, der er nødvendigt for at løfte en indædt, fastlåst, politisk diskussion op på et overordnet, mere sobert niveau, hvor man velovervejet ser på pensionsreformerne i forhold til interessetrekanten og ikke bruger en række mere eller mindre veldokumenterede udsagn i et politisk spil, der ender uden reelt udbytte for helheden. Det kunne måske endda være, at parterne kunne ende med at blive enige.

På samme måde, som man i andre sammenhænge anvender en forligsmand, skulle parterne - både arbejdsmarkedets parter og de politiske partier - udnævne en jurist som forligsmand til at stå for et fælles forslag til den nødvendige reform. Af hensyn til den fremtidige samfundsøkonomi, det fremtidige velfærd, er pensionsreformer for vigtigt et område at overlade til kortsigtede politiske manøvrer.


Supplerende links
Jesper Melgaard og Hannah Maimin Well: Seniorer på arbejdsmarkedet.
Videncenter for Arbejdsmiljø har samlet en række undersøgelser fra de seneste 6-7 år
om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt