Tilbud til voldsramte familier skal forbedres

Tilbud til voldsramte familier skal forbedres

Vold i familien bliver ofte opdaget for sent, samfundet bruger næsten udelukkende penge på at behandle partnervold i stedet for at forebygge - og de familier, der er ramt får vidt forskellig behandling og omsorg alt efter, hvor de bor
11. JAN 2011 8.55

TrygFonden og Mandag Morgen har set på hele indsatsen mod vold - forebyggelse, opsporing, behandling og efterværn. Undersøgelsen har vist, at indsatsen kan forbedres på alle områder, lyder det fra de to partnere.

Selvom Danmark er langt fremme med at bekæmpe vold i familien, er der stadig alt for mange kvinder, børn og mænd, der lever i et hjem med vold. Det anslås, at mindst 28.000 kvinder hvert år udsættes for vold fra en tidligere eller nuværende partner og 21.000 børn vokser op i familier med vold. Alligevel er forebyggelse af volden nedprioriteret. Kun en brøkdel af de mindst 280 mio. kr., som partnervold mod kvinder koster samfundet er øremærket til forebyggelse.

- Der sættes hovedsageligt ind efter volden har fundet sted. Og den indsats der så gøres svinger i indhold og kvalitet, ligesom en række lovpligtige foranstaltninger ikke bliver tilbudt eller gennemført. Med mere systematik i både forebyggelse og behandling ville samfundet få mere for pengene og både voldsofre og udøvere kunne spares for en masse lidelse og smerte, siger Ulrik Kampmann, områdechef i TrygFonden.

Volden bliver opdaget for sent
TrygFonden og Mandag Morgens undersøgelse viser, at politibetjente, pædagoger, lærere, sygeplejersker, læger og kommunens sagsbehandlere ikke er gode nok til at opdage og opspore tilfælde af vold i familien og hjælpe de ramte videre til omsorg, støtte og behandling.

- 21 pct. af de børn, der var på krisecenter med deres mor i 2009, havde inden opholdet fortalt om volden i hjemmet til en lærer eller en pædagog, men oplevede, at der ikke blev fulgt op på det. Det sker på trods af, at lærere og pædagoger er forpligtede af lovgivningen til at indberette mistanker om børns mistrivsel til kommunen. Hvis samfundet skal kunne gribe ind og standse volden er det vigtigt, at opsporingen bliver bedre, siger Stine Carsten Kendal, innovationsdirektør fra Mandag Morgen.

Behandling, støtte og efterværn mangler gennemskuelighed og dokumentation
Samtidig viser undersøgelsen, at der i kommunerne er stor forskel på, hvilken støtte voldsramte familier får. Nogle kommuner tilbyder kvinder ophold på vandrehjem eller hotel i stedet for at henvise til et krisecenter. Det kan skyldes, at kommunerne er mest optagede af at finde en løsning, der er billig her og nu. Men forklaringen kan også være, at der mangler gennemskuelighed og dokumentation for, hvad der foregår på krisecentrene og at et krisecenterophold faktisk kan blive en dyr affære.

Krisecentrene bestemmer nemlig, hvilke kvinder, der skal være hos dem og hvor længe - på kommunens regning.
Mange krisecentre inddrager ikke kommunerne, når de modtager en voldsramt - heller ikke, hvis der er børn involveret. Det fratager kommunerne muligheden for at komme på banen med psykologhjælp, familierådgivning og andre tilbud til de voldsramte kvinder og deres børn. Tilbud, som kommunerne lovmæssigt er forpligtet til at give.

TrygFonden og Mandag Morgen præsenterer debatoplægget og syv forslag til, hvordan indsatsen mod vold i nære relationer kan styrkes på en høring i dag 11. januar med deltagelse af bl.a. ligestillingsminister Lykke Friis og socialordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet - Ellen Trane Nørby og Mette Frederiksen.

- Formålet er at give alle, der arbejder med indsatsen mod vold nogle fælles spørgsmål og forslag at debattere ud fra. Der foregår allerede et stort stykke dedikeret arbejde, der skal anerkendes, men indimellem kan det være godt med et blik udefra, hvis en indsats skal forbedres, siger Ulrik Kampmann.

Fakta
Kommunerne er forpligtet af Servicelovens § 109 til at sikre midlertidigt ophold til voldsramte kvinder og deres børn. Kommunerne finansierer opholdene og fører tilsyn med krisecentrene.

Kommunerne skal desuden ifølge loven tilbyde familierådgivning til de kvinder, der har børn med på krisecentrene og børnene skal tilbydes psykologhjælp.

Der er 45 krisecentre i Danmark. Alle krisecentre tilbyder husly, men indholdet af behandlingen og støtten varierer. Kun ca. halvdelen af centrene tilbyder efterværn, som kan være alt fra opfølgende samtaler til fællesspisning på krisecenteret.

Langt hovedparten af krisecentrene er selvejende institutioner eller foreninger, der har samarbejds- og driftsaftaler med kommuner og regioner. Et mindretal er kommunalt ejede og enkelte er private.

De kvinder, der politianmelder partnervold er yngre, lavere uddannede, i højere grad uden for arbejdsmarkedet og har oftere børn end den gennemsnitlige danske kvinde. En højere andel end gennemsnittet har anden etnisk baggrund end dansk.

Af de voldsramte kvinder, der boede på krisecenter i 2009, angav 80 pct., at de havde været udsat for fysisk vold. 95 pct. havde været udsat for psykisk vold og 31 pct. havde været udsat for økonomisk kontrol. Hovedparten - 83 pct. havde været udsat for flere forskellige slags vold på samme tid.

Kilder: Serviceloven, LOKK Årsstatistik 2009 og Mænds vold mod kvinder 2007.

Foto: http://www.flickr.com/photos/groume/with/5047263541/

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt