Børns fortællinger

Børns fortællinger

ANMELDELSE Narrativitet og anerkendelse i pædagogisk praksis. 'Det lige møde', hvor barnet med den voksnes hjælp udvikler erkendelser om sig selv og verden gennem fortællinger, baseret på erfaringer fra Hillerød Kommune
11. JAN 2011 6.00

Af Paul Hegedahl

Vicki June Sieling:
'Børns fortællinger. Den integrerende
Baggrund i en narrativ og anerkendende pædagogik';
Hans Reitzels Forlag, København 2010.
I serien Socialpædagogisk bibliotek.
182 s., hft., 15,5 x 23 cm., litt.liste, illustreret,
henvisning til bogens hjemmeside.
Kr. 249,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5425-8.

'Bogen formår at omsætte det teoretiske begrebsapparat, således at den kan anvendes konkret i en dagsinstitutions daglige praksis. Rigtig mange konkrete bud på handlinger og aktiviteter giver teorien luft under vingerne, og gør bogen anvendelig ikke blot i pædagogiske undervisningssammenhænge, men også i den konkrete dagsinstitutions arbejde med at følge en veldefineret pædagogisk linje. Afsnittet om dokumentation viser, hvordan man kan anskueliggøre teori og praksis, så det også giver mening for forældre, og samtidig kan bruges i det kontinuerlige arbejde med at skabe fortællinger sammen.'
- Jytte Bræmer, Dansk Bibliotekscenter, lektørudtalelse, 31. august 2010

Fortællinger
Udtrykket 'narrativ', som er en vigtig del af denne bogs begrebsverden, kommer fra engelsk, hvor 'narrative' betyder 'fortælling'. Det er så blevet en del af det danske sprog, især i teoretiske/akademiske sammenhænge. Det bliver bl.a. i stigende omfang anvendt inden for psykologi og socialvidenskaberne. Under supplerende links er der henvisning til et par gode forklaringer på begrebet og dets anvendelse. Det er centralt for vores måde at ordne, forklare og forstå indtryk og oplevelser, og når vi vil beskrive, forklare og forstå os selv og vores omverden. I denne bog forklarer forfatteren det således: 'Narrativ kan oversættes med fortælling, men mere end det: Et narrativ er både en fortællings indhold og dens form. Man kunne sige: den måde, fortællingen skrider frem på.

Det er ikke kun det, vi fortæller, der kan kaldes et narrativ, det er også måden, vi fortæller på, det, at vi vælger at fortælle netop dette, og måden, hvorpå vi forbinder vores mindre fortællinger om hverdagsoplevelser til en større og mere omfattende livsfortælling. Narrative forbindelsesstrukturer betyder de forbindelser og strukturer, der eksisterer mellem vores mange og forskellige fortællinger. Det er de forbindelser, der binder vores fortællinger sammen. Vi kalder dem fortælletråde.'

Forfatteren beskriver, hvorledes det i narrativ teori antages, at barnet erkender sine oplevelser gennem en fortællende form. Når barnet oplever en leg, erkender det legen gennem en fortælling. Og der tales om, hvordan barnet udvikler sig gennem fortællinger. Oplevelser bliver bevidstgjort gennem fortællinger, så bevidstheden om os selv og verden går gennem fortællingen.

Den integrerende baggrund
Med afsæt i 'Den Integrerende Baggrund', som beskrives grundigt, er denne bog et konkret bud på, hvordan man kan arbejde med narrativitet og anerkendelse i pædagogisk praksis. Den Integrerende Baggrund er en italiensk inspireret pædagogik, som sætter fokus på både børns individuelle og fælles fortællinger og på, hvordan børneperspektiver og voksenperspektiver kan integreres i gensidig anerkendelse.

Ønsket med denne bog er at vise, hvordan Den Integrerende Baggrund kan skabe pædagogiske rammer for børns læring, udvikling og sociale integration ved at sætte fokus på børns fortællinger gennem arbejdet med dokumentation.

Grundigt arbejde med praksis og nye indsigter
I 2002 etablerede Hillerød Kommune et projekt med det formål at implementere Den Integrerende Baggrund som pædagogisk teori og metode i kommunens dagsinstitutioner. Det blev afsluttet i april 2010. Dette projekt skabte grundlaget for en gennemgribende udvikling, hvor det blev muligt at 'oversætte' denne italienske pædagogiske metode til danske dagsinstitutioner og danske forhold. I alt har 24 institutioner deltaget i projektet, både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner - og der er i samarbejdet med disse gjort en række grundige og nye erfaringer, som har gjort det muligt at udvikle nye teorier og metoder inden for anerkendende og narrative perspektiver.

Samtidig med dette arbejde og et sideløbende aktionslæringsprojekt i 2009, hvor forfatteren af denne bog har arbejdet tæt sammen med tre institutioner om bogens tilblivelse og kolleger er mange former for 'Integrerende baggrunde' blevet udviklet.

Her kan man læse om Institutionen Egelys arbejde med Den Integrerende Baggrund og med Institutionens Enghusets arbejde med disse metoder.

Målet med bogen
Det er forfatterens håb, at fremstillingen af dette projekt og erfaringerne derfra om Den Integrerende Baggrund som bud på en narrativ og anerkendende pædagogik vil kunne videreudvikle den viden og de nye praksisformer, som er udviklet i institutioner, der har været involveret i projektet. Samtidig er det ønsket, at bogen kan være til inspiration i institutioner over hele landet, hvor man ønsker at arbejde med narrativ og anerkendende pædagogik.

Bogens opbygning
Bogen er bygget op omkring fem overordnede kapitler, som betegnes som søjlerne i Den Integrerende Baggrund. Søjlerne beskrives som teoretiske og metodiske grundpiller, der bærer den pædagogiske praksis, når der arbejdes med narrativ og anerkendende pædagogik ud fra Den Integrerende Baggrund. De fem søjler griber ind i hinanden, og der arbejdes i praksis samtidigt på alle søjlerne. De er gensidigt interagerende og afhængige af hinanden. Hver søjle beskrives i et kapitel og teoretiske og metodiske aspekter og ideer samt konkrete eksempler fra praksis beskrives - og det vises, hvordan teori, metode og konkret praksis hænger sammen. Hvert kapitel afsluttes med et afsnit med 'Spørgsmål til refleksion'. De fem søjler - og dermed kapitlerne - er:

1. Børns fortællinger
Et overvejende teoretisk kapitel, hvor de grundlæggende teorier introduceres. Det vises, hvordan sammenhængende og meningsfulde fortællinger har betydning i barnets udvikling af selvoplevelse og identitet og i barnets udvikling af almene erkendelser af verden. I kapitlet drøftes og demonstreres fortællinger som sociale konstruktioner, man kan arbejde aktivt og bevidst med i den pædagogiske praksis for herigennem at støtte det enkelte barns udvikling.

2. Institutionelle fortællinger
Her ses på, hvordan institutionens pædagogiske og strukturelle indretning skaber en art fortællinger - en referenceramme - som danner grundlag for barnets og børnegruppens udvikling af selvforståelse og identitet samt for lege- og erkendelsesmuligheder. Der lægges op til refleksion over egen praksis på fire forskellige niveauer:

• institutionens pædagogik
• institutionens fortolkningsramme
• den fysiske indretning
• regler og rutiner.

3. Spor og iagttagelse
Kapitlet præsenterer nye og forskellige måder at arbejde med iagttagelser på. De kan inspirere i arbejdet med både generelle og specifikke iagttagelser og om, hvordan man håndterer individuelle og fælles spor i børnegruppen. Der gives praktiske eksempler på anvendelsen af iagttagelsesmetoder som anerkendende og dialogiske værktøjer mellem børneperspektivet og voksenperspektivet.

4. Kooperativ integration
Her beskrives den grundlæggende integrationsforståelse bag pædagogikken i Den Integrerende Baggrund og de arbejdsmetoder, der skaber de bedste rammer for barnets leg og udvikling.

5. Dokumentation
Dette afsluttende kapitel behandler, med brug af en række praktiske eksempler, tre typer dokumentation:

• barnets dokumentation
• forældredokumentation
• pædagogisk dokumentation

også set ud fra både etiske og æstetiske principper.

Forældrenes opbakning
Der gøres i bogen opmærksom på, at det er centralt at have forældrenes opbakning og accept til at arbejde på denne måde og med denne form for dokumentation. 'Deres børn hænger på billederne frit fremme til beskuelse for andre børn og forældre, og aktiviteter og lege i forløb, deres børn har deltaget i, kan anvendes til pædagogisk dokumentation, der formidles til andre pædagogiske institutioner.

Derfor er det en særlig opgave at informere forældrene om de pædagogiske overvejelser, der ligger bag arbejdet med dokumentation, og i forlængelse heraf invitere til at give udtryk for bekymringer eller forbehold, forældrene kunne have i den forbindelse. Nogle institutioner beder forældrene underskrive tilladelser til at offentliggøre dokumentation, hvor deres børn kan optræde. Dette kan danne grundlag for en god snak om de pædagogiske overvejelser bag arbejdet med dokumentation.'

Det skal ende godt
Forfatteren understreger meget klart, at det er helt acceptabelt, at fortællingerne dokumenterer, at noget er/har været svært for det enkelte barn, men at det er centralt, at det, der dokumenteres, er situationer, hvor barnet mestrer eller er på vej til at mestre handlingen - og at barnet i den voksnes supplerende tekst kan læse, hvilke positive sider og egenskaber hos sig selv, det tog i brug for at møde udfordringen. Når man arbejder med at dokumentere problematiske begivenheder, skal der findes ressourcer og positive vinkler på historien. Det skal ende godt!

Den magiske dokumentation
Forfatteren slutter af med at skrive, at dokumentationens anvendelsesmuligheder er uendelige. Den kan benyttes til målrettet at støtte det enkelte barns udvikling af erkendelser om verden og sig selv og i overgange mellem situationer, mellem hjem og institution eller mellem forskellige institutioner. Dokumentation kan f.eks. anvendes som dialogisk redskab mellem de voksne, mellem medarbejderne internt eller som støtte til at formidle den pædagogiske praksis eksternt.

Den skaber dialog og integrerer individuelle perspektiver i det fælles - både i børnegruppen og i medarbejdergruppen: ' Når vi arbejder sammen om at udvikle dokumentation, opstår der ofte magiske øjeblikke, hvor vi forstår hinanden på nye måder; ser perspektiver, vi ikke tidligere har fået øje på, eller vi forstår hinanden på nye måder. Når vi betragter dokumentation som et redskab til dialog og undersøgelse af den andens perspektiv, opstår magiske øjeblikke af mellemmenneskelig forståelse og fællesskab.'

I disse - på så mange måder pressede - tider for de institutioner, denne bog behandler, synes der at være god grund til at sætte sig ind i og vurdere anvendeligheden af Den Integrerende Baggrund i en narrativ og anerkendende pædagogik. Og mulighederne for at gøre det er særdeles tilgængelige i og med, at der til denne bog findes en hjemmeside, man kan se igennem og forholde sig til.

En anden form for integration, der peger frem mod nye udtryksformer
I forbindelse med udgivelsen af bogen har forlag og forfatter etableret en særdeles interessant og spændende hjemmeside for bogen . Den bliver hele tiden holdt levende, og man kan f.eks. gå ind og finde forskellige eksempler på dokumentation af børns fortællinger. I bogen præsenteres 37 modeller og billeder. Dem kan man f.eks., når man har sat sig ind i baggrunden for dem i bogen, printe ud og hænge dem op i institutionen. De kan så være grundlag for faglige dialoger og stadig opmærksomhed. Der er på hjemmesiden også adgang til f.eks. interaktionsanalyser, fortolkningsanalyser og dokumentation af forløb. Og man kan kontakte forlaget.

Der er ingen tvivl om, at denne integrerede anvendelse af bog og elektroniske/virtuelle medier viser vej til en ny, konstruktiv form for formidling af - og løbende udveksling af viden fremover, der vil skabe en særdeles spændende udvikling både på en række fagområder - og i forlagsbranchen som helhed.

Om forfatteren
Vicki June Sieling (1969) er cand.psych, fra Københavns Universitet, 2001. Hun er efterfølgende autoriseret af Dansk Psykolognævn og er efteruddannet i systemisk og narrativ teori og metode, bl.a. på DISPUK. Vicki June Sieling er udviklingsleder i Den Korte Snor, et af Københavns Kommunes tilbud til børn og unge mellem 10 og 17 år, der er involveret i truende eller uroskabende adfærd og relaterede kriminelle aktiviteter. Her arbejder hun med at udvikle socialterapeutiske tilbud til disse og til deres familier. Opgaven er at udvikle tilbuddet løbende og - i forlængelse heraf - tilrettelægge og udmønte uddannelses- og kompetenceprogrammer til de socialfaglige og socialpædagogiske medarbejdere.

Igennem de seneste 12 år har Vicki June Sieling arbejdet i offentlige institutioner, både som supervisor, projektleder, konsulent, terapeut og kursusholder, primært med socialt arbejde rettet mod børn, unge og deres familier, og også i en række dagsinstitutioner, bl.a. i Hillerød Kommune.

Det lige møde og børnenes udvikling
Denne bog handler om det, som forfatteren kalder 'det lige møde', hvor børn og voksne handler sammen i en ligeværdig situation. Barnet udvikler, med den voksnes hjælp, erkendelser om sig selv og verden gennem fortællinger. Dette dokumenteres i form af plancher, i 'barnets bog', læringshistorier om barnet m,v., som den voksne bruger til at følge op på - og støtte det enkelte barns engagement og kompetence. Rigtigt anvendt, kan man håbe/forudse, at denne metode kan være medvirkende til at begrænse mobning i børnegrupperne.

Der er heller ingen tvivl om at den nye informationsteknologi gør det - og stadig fremover vil gøre det - nemt at anvende denne form for pædagogik. I dag omgås børnene med stor selvfølge, fra en meget tidlig alder, mulighederne for at skrive og illustrere sådanne fortællinger - det kan anmelderen som (naturligvis stolt) bedstefar bevidne.

Ifølge forlaget henvender 'Børns fortællinger' sig til uddannede pædagoger i institutioner, der ønsker at begynde eller videreudvikle arbejdet med anerkendende og narrativ pædagogik med udgangspunkt i Den Integrerende Baggrund og desuden til studerende på pædagoguddannelsen. Den synes imidlertid også at være meget interessant at læse for de, der arbejder på det administrative niveau med disse institutioner, så de kan samarbejde om de bedst mulige processer - samt for 'ganske almindelige' forældre, der gerne vil vide noget om nytænkning om børns udvikling - og måske være aktive medspillere med medarbejderne fra institutionerne.

Supplerende links
Her kan man gennemgå de første 16 sider af bogen
med indholdsfortegnelser, indledning og om bogens opbygning

To gode forklaringer på narrativ:
http://www.leksikon.org/art.php?n=5049
http://www.tornvigbak.dk

Mere
om Hillerød Kommunes arbejde med Den Integrerende Baggrund
 
Vibeke Bye Jensen: 'Dokumentation; Børneliv i mapper'; en diskussion af dokumentation,
Børn&Unge 24/2003

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt