MED-systemet kan slankes uden at indflydelsen reduceres

MED-systemet kan slankes uden at indflydelsen reduceres

Kan MED-systemet i bl.a. kommunerne forenkles, uden at formålet sættes over styr? Det korte svar er ja, det kan det! Det konkluderer KREVI efter at have undersøgt spørgsmålet nærmere

Samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i kommuner og regioner bør organiseres så enkelt som muligt. Mange repræsentanter i udvalgene og omfattende systemer med udvalg på flere niveauer udover lokal- og hovedudvalg giver ikke nødvendigvis mere indflydelse, mener udvalgsmedlemmerne selv.

Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra KREVI, der har set nærmere på, om MED-systemet kan forenkles, uden at formålet sættes over styr.

MED-systemet er betegnelsen for de formelle strukturer, der er etableret omkring medarbejdernes MEDindflydelse og MEDbestemmelse samt arbejdsmiljø i langt størstedelen af de danske kommuner og i alle regionerne.

MED-systemets rammer er beskrevet i en rammeaftale, som KL og Regionernes lønnings- og takstnævn har indgået med henholdsvis KTO og Sundhedskartellet. Rammerne udfyldes lokalt.

KREVI har indsamlet data fra over 2.800 MED-repræsentanter (medarbejdere og ledere) i kommuner og regioner, og svarene viser, at der er meget stor variation i, hvordan MED-systemet er organiseret. Og der er meget stor forskel på, hvor mange ressourcer, der bruges på systemet.
2000 årsværk
- Undersøgelsen peger på, at der ikke er sammenhæng mellem, hvordan MED-systemet er organiseret, og hvordan MED-repræsentanterne vurderer MED-udvalgenes indflydelse. Derfor er der umiddelbart ingen grund til at have store - og dyre - MED-systemer med mange niveauer og mange medlemmer i udvalgene, siger Torben Buse, KREVIs direktør.

- Der er faktisk gode muligheder for at sænke ressourceforbruget, og det kan vel at mærke gøres, uden at sætte medarbejdernes indflydelse over styr - uanset hvor stor organisationen er, tilføjer han.

De kommuner, der har det laveste tidsforbrug, bruger 1,7 årsværk pr. 1.000 ansatte på MED-arbejdet. I den modsatte ende af skalaen er der kommuner, som bruger godt og vel 10 årsværk pr. 1.000 ansatte. Det gennemsnitlige tidsforbrug på MED i kommunerne er seks årsværk pr. 1.000 ansatte. Kommunerne bruger i alt 2.000 årsværk om året på MED-systemet.

mou

Læs mere om analysen af MED-systemet

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt