Fra Randers til ny direktør i Viborg

Fra Randers til ny direktør i Viborg

Vicekommunaldirektør i Randers, Klaus Christiansen, bliver ny økonomidirektør i Viborg
24. NOV 2010 21.53

VIBORG: Klaus Christiansen er 50 år, cand. oecon. fra Århus Universitet og har siden 2006 været vicekommunaldirektør i Randers Kommune. Her står han i spidsen for Økonomiafdelingen, Personale og HR-afdelingen, IT-afdelingen og Byråds- og direktionssekretariatet.

Klaus Christiansen har stor erfaring med økonomistyring og topledelse. Inden jobbet i Randers har han en lang årrække været ansat i Fredericia, herunder seks år som økonomidirektør. Han er desuden formand for økonomidirektørforeningen i Region Midtjylland.

- 30 ansøgere lagde billet ind på den ledige stilling, og ansøgerfeltet var meget skarpt. Vi er rigtig glade for at have fået en meget dygtig og erfaren ny økonomidirektør. Klaus Christiansen har rigtig stærke økonomifaglige, personlige og ledelsesmæssige egenskaber, og vi glæder os over, at han skal spille en hovedrolle i Viborg Kommunes økonomistyring, siger borgmester Søren Pape Poulsen (K).

Klaus Christiansen er bosat i Randers og tiltræder snarest muligt. Han afløser Viborgs nuværende økonomidirektør, Ole Henriksen, der går på pension fra årsskiftet.

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt