Løsgænger tilbage hos de konservative

Løsgænger tilbage hos de konservative

Natasha Enetoft er efter en måned som løsgænger atter en del af den konservative byrådsgruppe i Egedal
23. NOV 2010 10.36

EGEDAL: - Det er med stor glæde, at jeg kan meddele, at Natasha Enetoft atter er medlem af Det Konservative Folkeparti og derfor genindtræder i den Konservative gruppe i Egedal Kommunalbestyrelse, skriver den politiske leder for De Konservative Jens Jørgen Nygaard i en pressemeddelelse.

Enetoft forlod den konservative gruppe den 15. oktober, hvor hun i en pressemeddelse skrev, at udmeldelsen skyldtes 'personlige årsger'. Dengang ønskede hun ikke at uddybe beslutningen. Men nu tyder det på, at det alligevel har været gnidninger i gruppen, der fik Enetoft til at gå, skriver Lokalavisen Egedal. 

Meget tyder dog på, at det var mere end personlige årsager, der fik Natasha Egetoft til at forlade partiet.

- Vi har haft flere møder, hvor vi grundigt har drøftet de problemer, der førte til Natasha Enetofts beslutning om at melde sig ud af partiet. Knasterne er ryddet af vejen, og såvel bestyrelsen som den konservative gruppe glæder sig til atter at have Natasha Enetoft på holdet, skriver Jens Jørgen Nygaard.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt