Danmarksmester i batteri-indsamling

Borgerne i Ringkøbing Skjern afleverer tre gange flere batterier til kommunen end danskerne gennemsnitligt gør
KORT NYT17. NOV 2010 13.10

RINGKØBING-SKJERN: Ringkøbing-Skjern Kommune indtager en suveræn førsteplads i at samle batterier ind. En statistik for 2009, som organisationen Dansk Producent Ansvar har offentliggjort, viser, at hver borger i kommunen i gennemsnit afleverer 611,5 gram batterier. Gennemsnittet på landsplan er 204,8 gram per indbygger.

- Vi har gjort det let for borgerne at aflevere batterier. Man kan lægge dem i en plasticpose oven på affaldsbeholderen eller aflevere dem på genbrugspladsen eller en af kommunens miljøstationer tæt på bopælen. Det er vores erfaring, at det altid gælder om at gøre tingene så let for borgerne som muligt. De fleste vil jo gerne sortere affaldet, siger Yvonne Andersen, der er leder af affald og genbrug.

Batterier er særligt vigtige at samle ind, fordi de kan indeholde tungmetaller og giftige stoffer, som kan skade miljøet. Når de bliver sorteret fra, kan en stor del af stofferne genbruges, mens resten af batteriet bliver uskadeliggjort uden at belaste miljøet.

Statistikken viser i øvrigt, at genbruget også stiger på andre områder end batterier. I 2007 blev 48 pct. af affaldet i kommunen genbrugt. I 2009 var det hele 69 pct.

mou

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt