Fængslet efter dødstrusler mod tre ansatte

22-årig surrogatfængslet i fire uger efter dødstrusler mod ansatte i Hillerød
KORT NYT11. NOV 2010 9.21

HILLERØD: Han er sigtet for gennem de to sidste måneder at have truet to sektionsledere og en kvindelig medarbejder fra socialpsykiatrien i Hillerød Kommune på livet. Truslerne kom efter, at han selv skulle betale for sin medicin, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Man har sagt til ham, at han selv skal betale for medicin, og det er han meget utilfreds med, siger politiassessor i Nordsjællands Politi, Peter Østergaard.

Den 22-årige blev anholdt tirsdag, og ifølge politiets rapport erkendte han at have truet med et eller andet. Han nægtede under retsmødet at udtale sig.

Manden har det psykisk dårlig og er anbragt på en psykiatrisk afdeling.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt