Sygeplejersker fyret efter kommunal lønbrøler

Et plejehjem i Rudersdal snød to sygeplejersker for 445.000 kroner i løn. Da Dansk Sygeplejeråd fik gennemtrumfet, at de skulle have pengene, blev de fyret
KORT NYT27. OKT 2010 14.26

RUDERSDAL: Sygeplejerskerne Verena Kluge og Birgit Antvorskov har gennem flere år ikke fået den løn, de skulle have, når de blev kaldt på arbejde om natten. I alt har plejehjemmet snydt de to sygeplejersker for samlet 445.000 kroner, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Næsten hver gang, jeg har fået udbetalt løn, har der været ting, der ikke er i orden. Jeg har forsøgt at gøre vores lønningskontor opmærksom på fejlen flere gange. Men de sagde til mig, det var dem, der havde ret. Siden har ledelsen haft et horn i siden på mig, siger Verena Kluge, der har ført sagen for hende og hendes kollega.

Dagen efter, at fagforeningen havde presset plejehjemmet til at udbetale den manglende løn, blev de to sygeplejersker fyret.

Lions Park Søllerød har samtidig overtrådt arbejdsmiljøloven ved at give sygeplejerskerne 120 natlige tilkaldevagter om året, selv om det kun er tilladt at have 60 tilkaldevagter. Da det blev klart, valgte ledelsen at fyre Verena Kluge og Birgit Antvorskov med henvisning til, at plejehjemmet skulle omstrukturere.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt