Tre ud af fire chefer i staten er på resultatløn

Af Thomas Jensen

Venstre og Konservative vil sikre en større sammenhæng mellem indsats, resultat og belønning i kommunerne. Det er en god idé at lade en del af ledernes og borgmestrenes løn være afhængige af resultater. Ikke mindst i en periode hvor der er behov for ekstra fokus på sammenhængen mellem indtægter og udgifter i kommunerne, sagde kommunalordfører Sofie Løhde (V) mandag i et udspil fra den konservative og Venstres folketingsgruppe.

De to partier forestiller sig bl.a., at lønnen skal være afhængig af, om borgmestrene kan overholde kommunens budgetter. Men resultatløn vil også kunne fremme en bedre udvikling på en række andre områder såsom brugertilfredshed i fx ældrepleje og daginstitutioner, overholdelse af tidsfrister i sagsbehandlinger eller bedre trivsel hos kommunalt ansatte.

- Forslaget om resultatløn for borgmestre og topledere i kommunerne skal ses i lyset af kvalitetsreformen. I staten har man allerede resultatorienterede kontrakter for lederne. Det er misvisende, at der har været så meget fokus på borgmestrene. Tingene skal aftales lokalt i kommunerne, og det er op til dem, om der være fokus på sagsbehandlingstider, budget eller også lade helt være med at benytte resultatløn, forklarede Sophie Løhde til dknyt.

Kommunalordføreren forestillede sig, at hvis bare omkring 10 pct. af borgmestrene og toplederne kom på resultatløn ville det rykke noget i kommunerne på bundlinjen.

Det er dog peanuts i forhold resultatløn i staten. Se følgende opgørelse, som DJØF har lavet for dknyt.

Udbetaling af resultatløn til topchefer i staten
Henholdsvis Ja og Nej
Afdelingschef 87 pct. 13 pct.
Departementschef 0 pct.  100 pct.
Direktør 61 pct.  39 pct.
Direktør (øvrige) 62 pct. 38 pct.
Kontorchef 78 pct. 22 pct.
Alle 74% 26%
Kilde: DJØFs lønstatistik 2010