Af Emil Ellesøe Ditze, Avisen Kommunen
Netop som København har offentliggjort ændring i indkøbsordningen, har Kommunen fået aktindsigt i en rapport, hvor der rettes en hård kritik af ordningen og dokumenteres brud på loven.
Grundlæggende er rapportens konklusioner, at hele indkøbsområdet i København sejler, på trods af at man flere gange har haft fokus på det siden 1998.
Intern Revision estimerer, at København har årlige indkøb på varer og tjenesteydelser for ca. 8,8 mia. kr., men kun har centralt overblik over 750 mio. kr. Det medfører "væsentlig risiko" for, at man bryder udbudsloven, da kommunen ikke ved, om man overskrider EU's tærskelværdier for udbud ved indkøb for de resterende 8 mia.
- Uanset hvordan man organiserer sig, skal man til hver en tid kunne dokumentere, at man overholder loven og retningslinjer, og det kunne kommunen ikke. Hvis lovgivningen ikke overholdes, kan det medføre risiko for efterfølgende økonomiske sanktioner, siger Lone Forsberg fra Intern Revision.
'Væsentlig risiko'
I 2004 besluttede København sig for en strategi om at lave fælles obligatoriske indkøbsaftaler for 2,55 mia. I dag har man aftaler, der omfatter indkøb for 750 mio. Oven i købet er det kun halvdelen af indkøbene under de 750 millioner, der bliver købt gennem de obligatoriske aftaler.
Det betyder ifølge rapporten, at der er "væsentlig risiko" for, at man ikke indkøber til "optimale priser".
Kommerciel og Juridisk Lovgivning, der har overblik over de 750 millioners indkøb, indrømmer, at man "ikke efterlever lovgivningen." Det skyldes, at man fortsætter indkøbene på en række af de fælles obligatoriske aftaler, selvom de er udløbet, og det er ulovligt.
Direktør i kommunen Claus Juhl påpeger, at der er indkøbsaftaler for over 750 mio. De ligger bare i de enkelte forvaltninger og er ikke registrerede centralt. Han fortæller, at indkøbsområdet er svært at administrere, og at man tager kritikken alvorligt:
- Vi lægger op til at indgå flere centrale aftaler, og vi samler ledelsesansvaret, sådan som Intern Revision foreslår. Vi vil også flytte ansvaret for, at reglerne overholdes, tættere på dem, der rent faktisk foretager indkøbene.
