Også færre ansatte i Vejle

Der er 276 færre medarbejdere i maj 2010 i forhold til året før
KORT NYT3. SEP 2010 12.00

VEJLE: Det er et fald på 3,3 pct. Tallene er renset for elever, flexmedarbejdere og ansatte med løntilskud, oplyser Vejle Kommune.

Antallet af akademikere er faldet med hele 4,9 pct. og kontor og it-personale er faldet med 2,7 pct. Antallet af chefer er steget med 6 personer. Det skyldes dog ikke, at der er ansat 6 nye chefer men alene, at allerede ansatte via lønforhandlinger er kommet ind under cheflønsaftalen.

- I Vejle Kommune stræber vi konstant efter at blive så effektive som muligt. Vi skal tilpasse os de økonomiske rammer, og statistikkerne viser da også, at vi er blandt landets mest effektive kommuner. De gennemførte effektiviseringer og besparelser viser sig også i antallet af medarbejdere. Vi har reduceret i det administrative personale, og der vil ske yderligere reduktioner i de øverste ledelseslag, lyder det fra borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V).

Administrativt personale er i øvrigt mange forskellige personalegrupper. Udover økonomi, it og lønfolk er det f.eks. også sagsbehandlere, der er i tæt kontakt med borgerne, når de hjælper familier, der har det svært, visiterer til hjælp og pleje, arbejder som skolepsykologer, behandler byggeansøgninger, laver lokalplaner og giver miljøgodkendelser, hjælper folk i job eller rådgiver i Borgerservice.

tj

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt