Holbæk skal spare - ikke bare 82 men 140 millioner

Holbæk Kommune skal spare yderligere 50-60 mio. kroner og er ved at analysere det specialiseree socialområde
30. AUG 2010 14.12

HOLBÆK: Med henblik på at sikre et solidt grundlag for budget 2011 og overslagsårene er Holbæk Kommune i gang med et stort analysearbejde. Et arbejde, der på nuværende tidspunkt har ført til den konklusion, at driftsudgifterne i de kommende år vil blive 50-60 mio. kroner højere end hidtil antaget.

Tidligere beregninger viser, at uden markante ændringer får Holbæk Kommune et driftsunderskud på 82 mio. kroner i 2011. Men den nye kvalitetssikring påpeger, at der til dette tal skal lægges 50-60 mio. kroner. Reelt set er udfordringen i 2011 altså på 140 mio. kroner i runde tal, oplyser kommunen.

Godt nok får Holbæk Kommune - i kraft af den nylige fordeling af særtilskud og lånemuligheder fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet - forbedret indtægtssiden næste år med 35 mio. kroner.

- Men det er engangsindtægter. Og tilretter vi ikke budgettet i forhold til de reelle driftsudgifter i 2011 nu og her, så fortsætter vi den onde spiral, så vi i 2012-2014 vil opleve driftsunderskud på over 100 mio. kroner årligt, fastslår borgmester Søren Kjærsgaard (V).

Baggrunden for de ændrede budgetforudsætninger er blandt andet den igangværende analyse i både Familiecentret og Socialcentret af udgifterne på det specialiserede socialområde. En analyse der gennemføres i samarbejde med KL's Konsulentvirksomhed.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt