EGEDAL: Det oplyser han i en pressemeddelelse til Frederiksborg Amts Avis/Sjællandske Medier.
- I budgetaftalen er der store og unødvendige besparelser på børne- og skoleområdet, som jeg slet ikke kan stemme for, fordi de er i direkte strid med det, som jeg gik til valg på. Disse besparelser kan jeg ikke tage medansvar for, påpeger Jørgen Hvidemose.
Den nye løsgænger vil fortsætte sit arbejde i kommunalbestyrelsen, som han har pligt til, og han henviser til, at det vil ske med udgangspunkt i den politik, som han gik til valg på.
Det er anden gang indenfor et år, at Jørgen Hvidemose bryder med sin gruppe. I december 2009 skete det på grund af 'manglende dialog' i forbindelse med fordeling af udvalgspladser efter valget. Der gik dog ikke mere end tre dage, før han var tilbage hos Socialdemokraterne igen.
tj