Silkeborg skal betale 95.000 til socialrådgiver

Kommunen fyrede i 2009 en socialrådgiver, som var sygemeldt på grund af sms-trusler
KORT NYT12. AUG 2010 13.47

SILKEBORG: Men kommunen gjorde ikke nok for at finde et nyt job til socialrådgiveren internt i kommunen, og det resulterede i erstatning, skriver Dansk Socialrådgiverforening.

Socialrådgiveren var ansat i et misbrugscenter i Silkeborg Kommune. Og en dag begyndte flere sms´er at tikke ind på mobilen med så voldsomme trusler, at socialrådgiveren ikke siden har været i stand til at passe sit oprindelige arbejde. I oktober 2009 blev socialrådgiveren så fyret, men den går altså ikke, mener Dansk Socialrådgiverforening, som valgte at protestere over fyringen.

- Arbejdsgiver har et ansvar for at fastholde medarbejdere, som har været ude for så alvorlige trusler, at det er at betragte som en arbejdsskade. Og her har Silkeborg Kommune altså ikke gjort nok for at genplacere socialrådgiveren til et andet arbejde, siger konsulent Helge Rudi Andersen.

Da socialrådgiveren blev fyret, krævede Dansk Socialrådgiverforening sagen behandlet ved et Afskedigelsesnævn. Så langt nåede sagen ikke, da Silkeborg Kommune indvilligede i at forhandle en erstatning, som altså endte med knap 95.000 kr. Sagen er desuden anmeldt som en arbejdsskade, men er endnu ikke afgjort.

tj

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt