Flere kommer i virksomhedspraktik

AKTIVERING I løbet af sommeren er 35 flere kommet i virksomhedspraktik i Mariagerfjord
9. AUG 2010 13.48

MARIAGERFJORD: Mariagerfjord Kommune har stor succes med at aktivere borgere på kontanthjælp eller starthjælp i virksomhedspraktik. Sådan lyder rosen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Landets kommuner har over sommeren fået at vide, om de har levet op til forventningerne i en landsdækkende kampagne. Kampagnen skal skaffe flere kontant- ogstarthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed i aktive tilbud på en arbejdsplads.

Mariagerfjord Kommune havde 63 kontant- og starthjælpsmodtagere ude i virksomheder, da kampagnen startede i juni sidste år. Nu er antallet steget til 98, og det er det tal, som roses af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det skriver Mariagerfjord Kommune.

Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Finn Cilleborg (S) forklarer, at de har prioriteret opgaven fra starten af.

- Vi har en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik og har i samarbejde med både kommunale og private virksomheder arbejdet målrettet for lave klare aftaler om, hvad der skal til for, at en virksomhedsaktivering bliver en succes.

Arbejdsmarkedschefen fra Mariagerfjord Kommune Michael Tidemand supplerer:

- Hvis en person har problemer udover at være på kontanthjælp eller starthjælp, så kan vi lige så godt tage højde for de problemer fra starten af. Og så er vi også blevet bedre til at lave løbende opfølgning i hele praktikperioden.

tj

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt