Fællesskabsfølelser i kunst, politik, filosofi

Fællesskabsfølelser i kunst, politik, filosofi

ANMELDELSE Fra mange sider påkaldes ’fællesskabet’ – ofte i en meget populistisk form. Det er imidlertid meget uklart, hvordan disse ønsker om fællesskab reelt skal forstås

Af Paul Hegedahl

Mikkel Bolt & Jacob Lund (red.):
'Fællesskabsfølelser - kunst, politik, filosofi';
Forlaget Klim, Århus 2009.
238 s., hft., 14 x 21,5 cm.,
omfattende litt.liste og noter til hvert kapitel.
Kr. 250,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7955-607-2.
Udgivelsen er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond
og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.


'Menneskeligt fællesskab har med andre ord at gøre med at dele - at dele sproglighed (mennesket forstået med Aristoteles som det levende væsen, der har sprog) og at dele skæbne - endnu mere fundamentalt kunne man sige, at vi er fælles om (vores forståelse af) at være til, vi deler vores væren, vores væren er ret beset en med-væren."
- Jakob Lund: 'Vidnesbyrdets kommunikation' i 'Fællesskabsfølelser - kunst, politik, filosofi'

I takt med den tiltagende globalisering, hvor informationer, mennesker og penge i hidtil uset grad bevæger sig over landegrænser, er det blevet stadig vigtigere at analysere og reflektere over, hvad det vil sige at være fælles om noget. Traditionelle fællesskabsformer er under forvandling, og nye, eksempelvis populistiske og nationalistiske, former for fællesskaber er opstået. Udviklingen skaber et påtrængende behov for at reflektere over ‘fællesskab' som et filosofisk begreb, et politisk projekt og en kunstnerisk dimension. Spørgsmålet om fællesskabet trænger sig på, idet måden, hvorpå det at være fælles defineres, har afgørende betydning for måden, hvorpå et samfund indrettes, og hvordan livet indrettes i dette samfund.

Hvad er fællesskab?
I deres forord siger redaktørerne bl.a.: "Selvom ideen om fællesskab har været udsat for forskellige gennemgribende kritikker i løbet af de sidste 40-50 år og allerede med verdenskrigene kom i krise, bliver den stadig brugt til at engagere meget divergerende gruppers energier, og både det nye højre og det nye venstre forsøger at mobilisere den entusiastiske appel, som 'fællesskab' vækker. Men det er oftest ikke klart, hvad der præcist menes med 'fællesskab', en 'væren fælles'. En iøjnefaldende knaphed præger diskurserne, når det skal indkredses, hvad det præcist er, der menes med 'fællesskab'. De sidste 50 år har de fleste været enige om, at de 'gamle' former for fællesskab er ved at forsvinde og at upersonlighed, anonymitet og ensomhed er det moderne menneskes skæbne. Presset ind i stadig større urbane sammenhobninger og udsat for sociale interaktioners mangeartede dislokationer og afbrydelser karakteriseres det postindustrielle samfund af en generel malaise, som indikerer et behov for en revision af vores nedarvede forestillinger om fællesskab."

I denne bog 'Fællesskabsfølelser - i kunst, politik, filosofi' tages spørgsmålet op med den ambition at give et bidrag til den igangværende diskussion af, hvad det vil sige at være fælles. Gennem filosofiske, kunst- og kulturvidenskabelige analyser undersøger bogens artikler spørgsmål som: Hvad vil det sige at være fælles? Hvordan skabes fællesskaber i en omskiftelig globaliseret verden? Hvad er betingelserne for at være fælles hinsides nationalstatens politiske rum? Hvad er forholdet mellem sprog og fællesskab?

Indholdet
Ud over et forord og en liste med informationer om forfatterne har bogen 12 kapitler:

Fraværet af et projekt
Af Mikkel Bolt (1973), kunsthistoriker, cand.phil., ph.d., lektor ved Afdeling for Litteraturvidenskab og Moderne Kultur, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Fællesskabets posttraditionelle vilkår
Af Henrik Kaare Nielsen (1953), kulturteoretiker, dr.phil., professor ved Afdeling for Æstetik og Kultur, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Det store ville være, om billedkunsten kunne få omlagt følelsen af at høre til
Af Carsten Juhl (1946), cand.mag., lektor ved Afdeling for Teori og Formidling, Det kongelige danske Kunstakademi.

Socialiseret til individualisering, globaliseret til æstetisering
Af Birgit Eriksson (1963), cand.mag. i litteraturhistorie og italiensk, ph.d., lektor ved Afdeling for Æstetik og Kultur, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Det kommende fællesskab
Af Dr. Giorgio Agamben (1942), politisk filosof, professor i æstetik ved Università IUAV diVenezia.

Virkeligheder. Manier. Realiteter
Af Jørn Erslev Andersen (1953), cand.phil. nordisk litteratur, lic.phil., lektor Afdeling for Æstetik og Kultur og leder af Center for Verdenslitterære Studier, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Fellesskapets estetikk, eller kunsten å leve i fellesskap
Af Marit Grøtta (1971), Ph.d., postdoc ved Avdeling for allmenn litteraturvitenskap, Institutt for litteratur, områdestudier og europeiske språk, Universitetet i Oslo.

Fællesskabets praxis
Af Jesper Lohmann (1972), cand.mag. i idéhistorie og amerikanske studier.

Heidegger, fællesskab og samværen
Af Christian Rud Skovgaard (1970), cand.mag. i filosofi og nordisk.

Litterær kommunisme
Af Dr. Jean-Luc Nancy (1940), filosof, professor i filosofi ved European Graduate School og Université de Strasbourg.

"... og du skal holde en tale ved min grav"
Af Erik Granly Jensen (1971), cand. phil, ph.d., adjunkt ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.

Vidnesbyrdets kommunikation
Af Jacob Lund (1971), cand.mag. i litteraturhistorie og billedanalyse, ph.d., adjunkt ved Afdeling for Æstetik og Kultur, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Alle forfatterne har en omfattende produktion af artikler, bidrag til antologier og egne bøger på deres respektive områder.

Et teoretisk-filosofisk bidrag - en vigtig problemstilling
Denne bog er klart - og tungt - teoretisk-filosofisk baseret. Men den kan være med til at dels at præcisere, hvad der skal forstås, når der tales om 'fællesskab' dels til at igangsætte en mere jordnær drøftelse, så nogle af de meget populistiske påkaldelser af fællesskab kan blive gennemskuet i al deres nøgenhed.

I det afsluttende kapitel "Vidnesbyrdets kommunikation", behandler Jacob Lund bl.a. Auschwitz ud fra perspektiver fællesskabsfølelser og siger bl.a.: " - - - Vidnesbyrdene giver os grund til at tro på en sensus communis, et fællesskab, som muliggør kommunikation, deling, af følelser og erfaringer, selv den, der vedrører eksklusionen fra dette fællesskab. De mange forsøg på at bære vidnesbyrd om Auschwitz, at kommunikere begivenheden vidner om fællesskabets mulighed."

Det menneskelige fællesskab er en væsentlig problemstilling, som også er taget op fra andre vinkler i aktuelle udgivelser, bl.a. Paul Scheffer: "Indvandrerne - det åbne samfund og dets grænser" og Søren Mørch: "Vældige ting" - begge tidligere anmeldt her på dknyt.dk.

Supplerende links
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?f%C3%A6llesskabsf%C3%B8lelser+politik+filosofi+giorgio+agamben+j%C3%B8rn+rrslev+andersen+mikkel+bolt+birgit+erikson+marit+gr%C3%B8tta+erik+granly+jensen+carsten+juhl+jesper+lohmann+jacob+lund+jean-luc+nancy+henrik+kaare+nielsen+mads+nyegaard+outzen+christian+rud+skovgaar
Kristian Handberg: "Fællesskab med blandede følelser". Anmeldelse (forbeholden) af "Fællesskabsfølelser - kunst, politik og filosofi", 15. december 2009.

http://dknyt.dk/red/artikler.php?id=50196
Anmeldelse af Søren Mørch: "Vældige ting";
Politikens Forlag - JP/Politikens Forlagshus A/S, København 2009.

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=50117
Anmeldelse af Paul Scheffer:"Indvandrerne - det åbne samfund og dets grænser";
Forlaget Tiderne Skifter, København 2009.

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=43753
Anmeldelse af Preben Brandt: "Byen og social ulighed";
Forlaget Tiderne Skifter, København 2009.

 

Se flere stillinger
Nyhedsbrev