- Det holder ikke, at vi næsten skal i udbud med alt

14. jun 2010, 7:00
UDBUDSSAGERNE - Jeg tror ikke, private virksomheder kunne drømme om at skifte leverandør hvert fjerde år blot for at spare lidt på de årlige udgifter uden at indregne de ulemper, det giver, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern

Af Knud Abildtrup

RINGKØBING-SKJERN: - Det er dyrt at følge udbudsreglerne, udtalte administrerende direktør i Københavns Kommune, Claus Juhl, forleden - på baggrund af, at 29 kommuner nu har fået et kraftigt vink fra Konkurrencestyrelsen om at sætte deres grundlæggende it-systemer i udbud i stedet for bare at fortsætte med KMD.

- Det er en maskine, som flytter penge fra folkeskoler og børnehaver til advokater og it-eksperter, lød hans kontante udmelding. Og han bakkes nu op af en topchef-kollega i den anden ende af landet, kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard fra Ringkøbing-Skjern, der over for dknyt uddyber, hvorfor han foreslår, at vitale it-systemer skal undtages fra udbudsreglerne:

Hvorfor netop dem?

- Med vitale IT-systemer mener jeg større tværgående systemer, der kræver en stor implementeringsindsats med uddannelse af en lang række medarbejdere i hele organisationen. Med andre ord systemer, som hele den kommunale organisation er afhængig af, herunder også integrationsmæssigt i forhold til andre systemer.

- Ringkøbing-Skjern Kommune har anvendt 2,5 mio. kr. på implementeringen, inkl. uddannelse men ekskl. egen arbejdskraft og tid til uddannelse. Implementeringsfasen for økonomisystemet kører over halvandet år.

- Hvis vi hvert fjerde år skal ud i en ny udbudsrunde og resultatet bliver en ny leverandør, vil det - alt andet lige - betyde en ny implementeringsudgift på 2,5 mio. og en ny implementeringsperiode på halandet år.

- For det første skal vi kunne spare mindst 2,5 mio. kr., inden udbudet blot er udgiftsneutralt. For det andet mener jeg hensynet til medarbejderne og organisationen bør med i overvejelserne.

- For det tredje bør organisationens værditab som følge af egenindsats og stilstand indregnet i tilbudsvurderingen og for det fjerde kan det være vanskelig at vurdere afledte negative effekter til andre systemer, der på den ene eller anden måde har integration til f.eks. økonomisystemet. Et eksempel kunne være manglende ledelsesinformationer i en periode, dobbelt bogføring i implementeringsperioden o.s.v.

Det er min opfattelse, at private virksomheder nøje undersøger og analyserer fordele og ulemper ved etablering af de vitale virksomhedssystemer - netop med udgangspunkt i, at systemerne er et strategisk valg for virksomhedens fremadrettede IT-Platform.

Jeg tror IKKE, private virksomheder kunne drømme om at skifte leverandør hvert fjerde år blot for at spare lidt på de årlige udgifter uden at indregne de ulemper, jeg tidligere har anført. Samme opfattelse har vi i Ringkøbing-Skjern Kommune, men bliver 'fanget' af politiske tærskelværdier uden relation til den virkelige verden. Derfor mit ønske om en undtagelsesbestemmelse.

Hvad synes du generelt om beløbsgrænsen for at gå i udbud?

- Tjenesteydelsernes tærskelværdi er alt for lav set i relation til det arbejde, et EU-udbud kræver og det ikke-indregnede værdi- og kronetab, som et pålagt skift i leverandør fremtvinger.

- Som jeg har opfattet reglerne, er de udformet sådan, at vi har en tærskelværdi på 1,4 mio. for tjenesteydelser - vel at mærke en tærskelværdi er skal beregnes som værdien af kommunens ydelse over 48 måneder, så betyder det, at vi skal i EU-udbud med alle tjenesteydelser, der har en årlig udgift på godt 350.000 kr. for den samlede ydelse i hele kommunen. (Havde det været pr. institution eller fagområde, så var der en vis fornuft i det).

- Med kommunalreformen er kommunerne volumen blevet så store, at vi stort set skal i udbud med alt, med mindre tjenesteydelsen falder ind under B tjenesteydelser. Med andre ord skal vi afsætte administrative ressourcer af en vis størrelse. (Som i øvrigt ikke indregnet ved EU-udbudets resultatvurdering)

Synes du - som Claus Juhl - at udbud på den måde bliver en maskine, der genererer 'penge til advokater og it-eksperter' fra kerneydelserne?

- Hvis der skal hentes et besparelsespotentiale, der batter bare lidt, så taler vi om udbud af en vis størrelse. Med de snævre tærskelværdier og udbudsfortolkninger, der i dag er gældende, så er jeg helt på linie Claus Juhl, når vi taler om de mange små udbud - ikke mindst set i relation til de snævre økonomiske rammer kommunerne agerer under i dag, hvor der hele tiden er fokus på værdinytten i det, vi foretager os.

- Kommunerne og Regeringen arbejder meget med afbureaukratiseringsmuligheder. Her et godt emne, hvor der kan konverteres kolde hænder til varme hænder eller findes besparelser, der kan effektivisere den kommunale administration.

- At statens tærskelværdier for tjenesteydelser så er endnu lavere understreger måske blot behovet for at revurdere niveauet.

- Generelt set mener jeg, udbud er OK, hvis tærskelværdien for tjenesteydelser blev hævet væsentligt og/eller der gives mulighed for en klausul, der gør det muligt at forkaste alle tilbud og køre videre med samme leverandør, hvis det vurderes, at den samlede udgift inkl. monetære forhold ikke står mål med prisdifferencen mellem to tilbud.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
}
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste

Klummen af Michael Kjærgård