Borgmestre før forhandlinger: Lovgivningen må ændres

Borgmestre før forhandlinger: Lovgivningen må ændres

ØKONOMIFORHANDLINGER Kommunerne er presset af regeringens nulvækst og store udgiftsstigninger på specialområdet og specialundervisning. Flere borgmestre mener, at regeringen må vise ansvar og bidrage økonomisk til områderne eller ændre lovgivningen
7. JUN 2010 10.01

Af Thomas Jensen

98 borgmestre og mere end 70 kommunalbestyrelsesmedlemmer er i dag samlet på det fashionable Crowne Plaza Hotel i Ørestaden. Her skal repræsentantskabet rådgive KL-bestyrelsen i forhandlingerne med regeringen. De borgmestre, dknyt talte med, kender endnu ikke meget til dagsordenen, de skal igennem i dag. Her klokken 10.15 er medlemmerne gået til gruppemøder i partierne. Omkring klokken 12.30 vil KL-formanden formodentlig kunne komme med en udmelding om forhandlingspositionen.

- Jeg håber, at der kan skabes enighed om, hvad nulvækst egentlig er. Tager vi de 4,9 milliarder, der blev brugt for meget sidste år som udgangspunkt, så har vi et problem, sagde borgmester i Favrskov Kommune Anders G. Christensen (V) til dknyt før det indledende møde i kælderen på hotellet.

- Vi har en fælles udfordring, når priserne på specialområdet er steget så markant. Samlet set er der et stort udgiftspres på kommunerne. Sælgerkommunerne har ikke noget incitament til at holde priserne nede. Samtidig skal vi sikre, at borgerne kommer i de rigtige tilbud. Vi er i kommunerne ikke dygtige nok til visitation, sagde Anders G. Christensen.

Bundet af lovgivning
Kommunerne er dog forpligtiget til at følge lovgivningen, der bliver udstukket fra Folketinget, derfor er flere af de borgmestre, dknyt talte med med inden mødet, enige om, at der også skal lovændringer til.

Norddjurs' borgmester Jan Petersen (S) oplever som mange andre kommuner store finansieringsproblemer. Over de næste tre år skal der hentes 100 millioner kroner.

- Vi har været i gang på anbringelsesområdet i flere år. Vi er nået langt. Men vi er bundet op på lovgivning. Vi kan ikke bare gå ud og hente en borger hjem fra en anden kommune, når der er en huslejeaftale. Det kræver en lovændring, sagde Jan Petersen.

- Inklusion i Folkeskolen sker heller ikke fra dag 1. Det kræver bl.a. en opgradering af lærerne, sagde Jan Petersen.

Også i Ishøj har man store problemer med udgiftsstigninger på specialområderne.

- Det er umuligt at betale udgiftsstigningerne med nulvækst. Typisk er det enkeltssager, der er enormt dyre. Skal der være en fornuftig service, må der komme en fornuftig ordning med staten om udgifter, sagde borgmester i Ishøj Ole Bjørstorp (S), der mente, at et udgiftsloft var en mulighed - især på specialundervisningsområdet.

I Ishøj har man i år skåret ned med 22 millioner kroner, men der skal spares 37 millioner kroner nu og de næste år.

Vigtig diskussion
Socialborgmester i København, Mikkel Warming (EL), mener, at diskussionen om udgiftsloft er en rigtig og vigtig diskussion.

- KL er kommet skævt ind på det, fordi Folketinget og regeringen dikterer meget igennem lovgivning over for kommunerne. Flere handicappede, trafikofre og andre grupper overlever i stigende grad og lever længere. Flere har behov for botilbud. Der er tale om objektive stigninger. Vi har et fælles ansvar for de midler, vi har, og det kan ikke lade sig gøre med nulvækst, sagde Mikkel Warming.