Holbæk hives i retten af BUPL

Kommunen har proppet 41 børn ind i en børnehave med plads til 23. BUPL kører flere sager mod andre kommuner
KORT NYT8. APR 2010 6.41

HOLBÆK: Det drejer sig om skovbørnehaven Lærkereden ved Tølløse. Ulovlighederne eller overtrædelserne sker, fordi kommunerne behandler sine egne byggesager og giver dispensation til sine egne institutioner, skriver DR Nyheder.

- Man bør se på, om en anden uafhængig instans skal kontrollere kommunerne, når de behandler deres egne sager, siger Lis Petersen, der er medlem af BUPLs forretningsudvalg.

De mange sager har nu fået det socialdemokratiske folketingsmedlem, Thomas Jensen til at stille følgende spørgsmål til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

'Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne ved merindskrivninger i blandt andet daginstitutioner, ikke giver dispensation til egne institutioner, der ser bort fra bygningsreglementet og arbejdsmiljølovgivningen'

Halvdelen af BUPLs fagforeninger har for tiden byggesager kørende eller sager på vej, viser en rundspørge, som BUPL har lavet. Det fortæller Fagbladet Børn og Unge.

tj

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt